Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Tidevandet.
det rykkes bort til den dobbelte Afstand, vil dets Tiltrækningskraft
kun være af den tidligere, i den tredobbelt© Afstand vil Kraften
kun være x/d, i den firdobbelte Afstand en x/i6 o- s- v- ?aa Grund-
laget af denne almengyldige Lov om Massens Tiltrækningskraft er
det ikke vanskeligt at gjøre sig Rede for Tidevandets Fremkomst;
ja ved Hjælp af Newtons Theori vilde man endog have kunnet
forudsige de nylig omtalte periodiske Forandringer i Ebben og
Floden. At dette nu virkelig forholder sig saa, vil strax være
indlysende, naar vi underkaste Maanens (og Solens) Indvirkning en
noget nøjere Drøftelse.
Lad os foreløbig tænke os den kugleformige Jord fuldstændig
dækket af et eneste Ocean; Tidevandet vilde da kunne gjøre sig
gjældende, uhindret og upaavirket af Fastlandet. Lad (Fig. 51.)
ABCDE forestille et Snit gjennem den faste Jord, med E som
Midtpunktet, og F J G K forestille det omgivende
Vandlag. I M staar Maanen. Tænker man sig
dernæst en ret Linje dragen her fra til Jordens
Midtpunkt E og forlænget til K, ville altsaa Punk-
terne J af .Vandoverfladen og B af den faste Jord
være Maanen. nærmest, medens Punkterne K og D
ville være de tilsvarende fjærneste Punkter. Vi
ville nu først undersøge, hvilken Indflydelse Maanens
Tiltrækning maa øve paa samtlige disse Punkter.
Fig 51 Maane- J er Punkt af Vandfladen, som er Maanen
bølgen. nærmest og altsaa maa blive mest tiltrukket af
denne; hvis Jordens Tiltrækningskraft ikke var til
Stede, vilde alt Vandet ved J strax løfte sig og styrte ned paa
Maanen; men nu er dels Jordens Masse 80 Gange større end
Maanens, dels er ethvert Punkt paa dens Overflade kun en Jord-
radius fjærnet fra Jordens Midtpunkt, medens det omtrent er 60
Gange saa langt borte fra Maanen, følgelig vil Jordklodens Til-
trækningskraft være mange Gange større end Maanens, og Maanen
vil altsaa kun kunne svække Jordens Tiltrækningskraft noget i
Punktet J. Herved er alligevel Ligevægten forstyrret, og for at
gjenoprette denne strømmer nu Vand hen imod Punktet J, saa at
Vandspejlet hæver sig til H, eller med andre Ord, der rejser sig
her en Flodbølge.
L