Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

138 Tidevandet. det rykkes bort til den dobbelte Afstand, vil dets Tiltrækningskraft kun være af den tidligere, i den tredobbelt© Afstand vil Kraften kun være x/d, i den firdobbelte Afstand en x/i6 o- s- v- ?aa Grund- laget af denne almengyldige Lov om Massens Tiltrækningskraft er det ikke vanskeligt at gjøre sig Rede for Tidevandets Fremkomst; ja ved Hjælp af Newtons Theori vilde man endog have kunnet forudsige de nylig omtalte periodiske Forandringer i Ebben og Floden. At dette nu virkelig forholder sig saa, vil strax være indlysende, naar vi underkaste Maanens (og Solens) Indvirkning en noget nøjere Drøftelse. Lad os foreløbig tænke os den kugleformige Jord fuldstændig dækket af et eneste Ocean; Tidevandet vilde da kunne gjøre sig gjældende, uhindret og upaavirket af Fastlandet. Lad (Fig. 51.) ABCDE forestille et Snit gjennem den faste Jord, med E som Midtpunktet, og F J G K forestille det omgivende Vandlag. I M staar Maanen. Tænker man sig dernæst en ret Linje dragen her fra til Jordens Midtpunkt E og forlænget til K, ville altsaa Punk- terne J af .Vandoverfladen og B af den faste Jord være Maanen. nærmest, medens Punkterne K og D ville være de tilsvarende fjærneste Punkter. Vi ville nu først undersøge, hvilken Indflydelse Maanens Tiltrækning maa øve paa samtlige disse Punkter. Fig 51 Maane- J er Punkt af Vandfladen, som er Maanen bølgen. nærmest og altsaa maa blive mest tiltrukket af denne; hvis Jordens Tiltrækningskraft ikke var til Stede, vilde alt Vandet ved J strax løfte sig og styrte ned paa Maanen; men nu er dels Jordens Masse 80 Gange større end Maanens, dels er ethvert Punkt paa dens Overflade kun en Jord- radius fjærnet fra Jordens Midtpunkt, medens det omtrent er 60 Gange saa langt borte fra Maanen, følgelig vil Jordklodens Til- trækningskraft være mange Gange større end Maanens, og Maanen vil altsaa kun kunne svække Jordens Tiltrækningskraft noget i Punktet J. Herved er alligevel Ligevægten forstyrret, og for at gjenoprette denne strømmer nu Vand hen imod Punktet J, saa at Vandspejlet hæver sig til H, eller med andre Ord, der rejser sig her en Flodbølge. L