Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Fremtoningens Forklaring. 139 Betragte vi dernæst Punkt D af den faste Halvkugle, er det indlysende, at Maanens Tiltrækningskraft her forstærker Jordens, da de begge virke i samme Retning D E, og det samme Forhold finder Sted i Punktet K; man kunde saaledes fristes til at tro, at følgelig maatte Afstanden mellem D og K formindskes (o: Vand- laget aftage); men ved nøjere Overvejelse vil man dog let indse, at tvært imod det Omvendte maa finde Sted, eller Afstanden forøges. Man maa nemlig mindes, at Tiltrækningskraften mindskes med det tiltrukne Legemes Afstand fra det tiltrækkende efter den Lov, som vi oven for anførte; følgelig bliver Punktet D stærkere tiltrukket end K og falder med samt hele den faste Jordkugle paa en vis Maade, om man saa tør udtrykke sig, mere hen mod Maanen end K. Følgen bliver altsaa, at der ogsaa vil opstaa en Vand- svulmen, en Flodbølge, over K. Flodbølgen L vil dog blive noget mindre end Bølgen H, da Maanens Afstand jo lier er 2 hele Jord- radier større end ved Punkterne J og B, følgelig dens Tiltræknings- kraft noget mindre. Samtidig med de tvende Flodbølger ved K og J maa der indtræde Ebbe ved Punkterne F og G, allerede af den Grund, at Vandet her strømmer bort for at danne de tvende Flodbølger J og K. Floden er efter det Foregaaende altsaa ikke Andet end Vandmassernes fysisk-nødvendige Bestræbelse for at gjenoprette den Ligevægt, som er forstyrret ved Maanens Tiltrækning. Denne Vandmassernes Formaal at gjenoprette Ligevægten bliver imidlertid aldrig naaet, da Maanen uafbrudt bevæger sig videre og uafbrudt staar lodret over andre Punkter af Jordens Overflade. Saaledes bliver Ebbe og Flod altsaa til en evig Svingning og Gyngning omkring en uopnaaelig Ligevægtstilstand i Vandet. Den af Maanen fremkaldte Vand-Elipsoide maa ganske naturlig følge Maanens Bevægelse omkring Jorden. Naar t. Ex. Maanen staar over Punktet B, vil det her dannede Bølgebjærg, i Overens- stemmelse med Maanens tilsyneladende Bevægelse, rykke frem mod Vest; efter 6 Timers Forløb indtræffer den store Bølgedal, Ebben, over B, efter 6 andre Timer kommer det andet Bølgebjærg, dernæst den anden Ebbe, og sluttelig atter Floden, naar Maanen igjen har naaet B’s Meridian. Have vi saaledes lært Aarsagerne til Tidevandets daglige Periode at kjende, vil det ikke falde vanskeligt ogsaa at fatte den maanedlige Omvexhng. Vi behøve her kun at minde om, at