Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
142 Tidevandet. indtræder omtrent 30 Timer efter Syzygierne. Denne Forsinkelse virker ogsaa svækkende paa Tidevandets Styrke. Hidtil ere vi gaaede ud fra den Antagelse, at Jorden var dækket med et sammenhængende Ocean; kun under en saadan Antagelse er det nemlig muligt at give en Oversigt over Tide- vandets lovbundne Fremkomst. I Virkeligheden bestaar Jordover- fladen af Hav og Land, og de forskjellige Landmasser have i høj Grad Indflydelse paa Flodbølgernes Retning. Kun i visse Dele af Oceanerne kan Ebbe og Flod nogenlunde til fulde gjøre sig gjæl- dende; for det Meste standses, hemmes og afledes de fra deres Vej, kort sagt Landmasserne og Øerne øve her paa den mest vexlencle Maacle deres Indflydelse. Saalecles er veel Papeiti paa Tahiti Solbølgen større end Maanebølgen, og Højvandet følger mere Solen end Maanen; ved Courtown paa den irske Kyst svinder Maanebølgen helt bort, og kun Solbølgen bliver tilovers; ved Tonking indtræder kun Ebbe og Flod én Gang i Døgnet. Rent stedlige Aarsager fremkalde disse Uregelmæssigheder; ved Tonking findes saaledes tvende Stræder, hvorigjennem Floden strømmer ind i Havnen; Kystens Beliggenhed fører det nu med sig, at Ind- strømningen gjennem det ene Stræde gaar tidligere for sig end gjennem det andet, og Tidsforskjellen er netop saaledes, at den ene Ebbe og Flod ophæve hinanden. Vi have allerede sagt, at Floden følger Maanens tilsyneladende Gang og skrider frem fra Øst til Vest; men træffer den herved paa en spærrende Kyst, bliver intet Andet tilbage end at bøje af og vige bort, alt efter Kystens Retning; den kommer saalecles til at tilbagelægge en længere Vej end clen Del af Flodbølgen, som ikke hemmes i sit Løb, og Tiden for Flodens Indtrædning og Retningen af dens Gang bliver herved i væsentlig Grad ændret. Det atlantiske Oceans Østkyst giver os. et godt Exempel herpaa. Betragte vi her den fremspringende Halvdel af Afrika, omtrent ved Krebsens Vende- kreds, er det indlysende, at her kan der da ikke finde nogen østvestlig Fremrykning af Floden Sted; den regelmæssige Flodbølge kan kun naa her hen enten ved at løbe mod Nord op langs den afrikanske Kyst eller ved at komme med sydgaaende Retning ned fra Evropa, og dette finder virkelig ogsaa Sted. Flodbølgen stryger forbi langs hele den skandinaviske Kyst og løber dernæst langs Skotlands og Englands Østkyst ned i Vesterhavet; men her kommer