Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Tidevandet.
indtræder omtrent 30 Timer efter Syzygierne. Denne Forsinkelse
virker ogsaa svækkende paa Tidevandets Styrke.
Hidtil ere vi gaaede ud fra den Antagelse, at Jorden var
dækket med et sammenhængende Ocean; kun under en saadan
Antagelse er det nemlig muligt at give en Oversigt over Tide-
vandets lovbundne Fremkomst. I Virkeligheden bestaar Jordover-
fladen af Hav og Land, og de forskjellige Landmasser have i høj
Grad Indflydelse paa Flodbølgernes Retning. Kun i visse Dele af
Oceanerne kan Ebbe og Flod nogenlunde til fulde gjøre sig gjæl-
dende; for det Meste standses, hemmes og afledes de fra deres
Vej, kort sagt Landmasserne og Øerne øve her paa den mest
vexlencle Maacle deres Indflydelse. Saalecles er veel Papeiti paa
Tahiti Solbølgen større end Maanebølgen, og Højvandet følger mere
Solen end Maanen; ved Courtown paa den irske Kyst svinder
Maanebølgen helt bort, og kun Solbølgen bliver tilovers; ved
Tonking indtræder kun Ebbe og Flod én Gang i Døgnet. Rent
stedlige Aarsager fremkalde disse Uregelmæssigheder; ved Tonking
findes saaledes tvende Stræder, hvorigjennem Floden strømmer ind
i Havnen; Kystens Beliggenhed fører det nu med sig, at Ind-
strømningen gjennem det ene Stræde gaar tidligere for sig end
gjennem det andet, og Tidsforskjellen er netop saaledes, at den
ene Ebbe og Flod ophæve hinanden.
Vi have allerede sagt, at Floden følger Maanens tilsyneladende
Gang og skrider frem fra Øst til Vest; men træffer den herved paa
en spærrende Kyst, bliver intet Andet tilbage end at bøje af og
vige bort, alt efter Kystens Retning; den kommer saalecles til at
tilbagelægge en længere Vej end clen Del af Flodbølgen, som ikke
hemmes i sit Løb, og Tiden for Flodens Indtrædning og Retningen
af dens Gang bliver herved i væsentlig Grad ændret. Det atlantiske
Oceans Østkyst giver os. et godt Exempel herpaa. Betragte vi her
den fremspringende Halvdel af Afrika, omtrent ved Krebsens Vende-
kreds, er det indlysende, at her kan der da ikke finde nogen
østvestlig Fremrykning af Floden Sted; den regelmæssige Flodbølge
kan kun naa her hen enten ved at løbe mod Nord op langs den
afrikanske Kyst eller ved at komme med sydgaaende Retning ned
fra Evropa, og dette finder virkelig ogsaa Sted. Flodbølgen stryger
forbi langs hele den skandinaviske Kyst og løber dernæst langs
Skotlands og Englands Østkyst ned i Vesterhavet; men her kommer