Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Fremtoningens Forklaring. 141 foranlediger Nipfloden ved første og sidste Kvarter, fremgaar af Fig. 54. Maanen, som staar i M, indvirker her saaledes paa Vand- massen, at der fremkaldes Flod i F og G, Ebbe i H og L, medens Solen omvendt søger at fremkalde Ebbe i F og G, Flod i H og L. Da Maanens Kraft imidlertid er lidt over den dobbelte af Solens, vil der under denne Omstændighed opstaa en svag Flod i F og G, en svag Ebbe i H og L. Fig. 55 giver os en samlet Fremstilling af Solens og Maanens forskjellige Stillinger til Jorden og de herved fremkaldte vexlende Flod- og Ebbe-Fremtoninger. Fig. 55 Springflod med Fuldmaane og Nymaane. Nipflod med første og sidste Kvarter. Vi gaa nu over til den aarlige Periode. De stærkeste Virk- ninger indtræde, naar de paagjældende Himmellegemer staa lodret over Æqvator. Dette finder for Solens Vedkommende Sted ved Jævndøgnstiderne, altsaa ved Foraarets og Efteraarets Begyndelse, medens Solen staar længst fra Æqvator ved Solhvervstiderne, altsaa ved Begyndelsen af Sommeren og Vinteren. Springflodens større Højde i Januar i Sammenligning med den, som indtræffer et halvt Aar senere, finder sin Forklaring deri, at Solen i Januar staar Jorden nærmest, medens den et halvt Aar senere er længst fjærnet fra den. Ved hele den forestaaende Udvikling maa endelig endnu tages Hensyn til, at Vandet paa Grund af sin Inerti først lidt efter lidt giver efter for de ydre Paavirkninger; desaarsag finder en Forsinkning af Tidevandet Sted, saa at t. Ex. Springfloden først