Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Havnetiden. 143 den ind i et lukket Vand; thi Vesterhavet har kun en smal Udgang gjennem Kanalen, og denne er allerede spærret for den sydgaaende Flodbølge; thi en anden Arm af den atlantiske Flodbølge strømmer allerede gjennein Kanalen mod Nordøst, og begge mødes nu i Vesterhavet, hvorved der til sine Tider opstaar de mest øde- læggende Floder, særlig i Hjørnet langs Hollands og Nordtysklands Kyster, fremfor alt naar Stormen jager de svulmende Flodmasser ind mod Stranden. Langs den afrikanske Kyst trænger Flodbølgen frem over Æqvator med overvejende nordlig Retning, ledes derpaa over mod Nordamerikas Østkyst og vender sig her om mod Nordøst. Det er af dette Exempel indlysende, at man ikke ved sit' Skrivebord kan afgjøre, naar Floden vil indtræcle i hvilken som helst Havn, men at hertil udfordres nøjagtige Iagttagelser, hvoraf man kan skjønne, hvilken Indflydelse Kystens Beliggenhed og Be- skaffenhed har paa den oprindelige Flodbølge. Et Steds Havnetid. er Forskjellen mellem det Øjeblik, Floden indtræder, og den Tid, Maanen kulminerer (gaar gjennem Stedets Meridian) paa Ny- eller Fuldmaanedagen; denne Forskjel kan være meget betydelig, selv ved Havne, der ligge nær hverandre, og man maa kjende ved- kommende Steds Havnetidj naar man vil udfinde Højvandetiden til en hvilken som helst anden Dag. Hvor stor Vigtighed det imidlertid har for Sømanden at kjende Højvandetiden, behøver ingen videre Drøftelse. Den bekjendte engelske Fysiker Whewell (f 1866) faldt derfor paa den Tanke at forbinde alle de Stæder paa Verdens- kortet, som havde samtidigt Højvande, altsaaf. Ex. Kl. 4, Kl. 5 o. s. v., med Linjer. Idet han i Aaret 1833 indførte sine saakaldte Isoracliier (Cotidal lines), udtalte Whewell sig saaledes: „Linjerne for samme Højvandetid i de paa hverandre følgende Timer give os de efter hverandre følgende Beliggenheder af Flodbølgens Kam, og naar vi tænke os en Tilskuer saa langt borte fra Jorden, at han kan iagt- tage Ryggen af denne Bølge, vil lian i det aabne Ocean kunne se den rejse Jorden rundt én Gang i 24 Timer, ledsaget af en anden Bølge med 12 Timers Afstand, medens begge udsende Forgreninger til de smallere Have; Maaden og Hurtigheden for alle disse Be- vægelser angives ved Hjælp af et Kort med Linjer for samme Højvancletid“.