Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havnetiden.
143
den ind i et lukket Vand; thi Vesterhavet har kun en smal Udgang
gjennem Kanalen, og denne er allerede spærret for den sydgaaende
Flodbølge; thi en anden Arm af den atlantiske Flodbølge strømmer
allerede gjennein Kanalen mod Nordøst, og begge mødes nu i
Vesterhavet, hvorved der til sine Tider opstaar de mest øde-
læggende Floder, særlig i Hjørnet langs Hollands og Nordtysklands
Kyster, fremfor alt naar Stormen jager de svulmende Flodmasser
ind mod Stranden. Langs den afrikanske Kyst trænger Flodbølgen
frem over Æqvator med overvejende nordlig Retning, ledes derpaa
over mod Nordamerikas Østkyst og vender sig her om mod
Nordøst.
Det er af dette Exempel indlysende, at man ikke ved sit'
Skrivebord kan afgjøre, naar Floden vil indtræcle i hvilken som
helst Havn, men at hertil udfordres nøjagtige Iagttagelser, hvoraf
man kan skjønne, hvilken Indflydelse Kystens Beliggenhed og Be-
skaffenhed har paa den oprindelige Flodbølge. Et Steds Havnetid.
er Forskjellen mellem det Øjeblik, Floden indtræder, og den Tid,
Maanen kulminerer (gaar gjennem Stedets Meridian) paa Ny- eller
Fuldmaanedagen; denne Forskjel kan være meget betydelig, selv
ved Havne, der ligge nær hverandre, og man maa kjende ved-
kommende Steds Havnetidj naar man vil udfinde Højvandetiden til
en hvilken som helst anden Dag. Hvor stor Vigtighed det imidlertid
har for Sømanden at kjende Højvandetiden, behøver ingen videre
Drøftelse. Den bekjendte engelske Fysiker Whewell (f 1866)
faldt derfor paa den Tanke at forbinde alle de Stæder paa Verdens-
kortet, som havde samtidigt Højvande, altsaaf. Ex. Kl. 4, Kl. 5 o. s. v.,
med Linjer. Idet han i Aaret 1833 indførte sine saakaldte Isoracliier
(Cotidal lines), udtalte Whewell sig saaledes: „Linjerne for samme
Højvandetid i de paa hverandre følgende Timer give os de efter
hverandre følgende Beliggenheder af Flodbølgens Kam, og naar vi
tænke os en Tilskuer saa langt borte fra Jorden, at han kan iagt-
tage Ryggen af denne Bølge, vil lian i det aabne Ocean kunne se
den rejse Jorden rundt én Gang i 24 Timer, ledsaget af en anden
Bølge med 12 Timers Afstand, medens begge udsende Forgreninger
til de smallere Have; Maaden og Hurtigheden for alle disse Be-
vægelser angives ved Hjælp af et Kort med Linjer for samme
Højvancletid“.