Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

144 Tidevandet. Denne Udsigt, der saaledes aabnede sig, var, som Hugo Lentz meget træffende bemærker, alt for lokkende til ikke strax at vække almindelig Interesse. De Huller, som Whewell havde ladet staa paa Grund af manglende eller uoverensstemmende Iagttagelser, gave tyske Lærde rig Lejlighed til i deres Studereværelser at udfylde efter eget Lune og Tykke, og disse Fantasier kan man endnu den Dag i Dag finde i mangfoldige tyske Skoleatlasser under Navn Isorachier (se Fig. 56). Allerede i 1848 kom dog Whewell selv til den Indsigt, „at alle Forsøg paa at tegne Isorachier tværs over et vidtstrakt Ocean gjennem Iagttagelser ved dets Kyster, maa være fuldkommen værdiløse". I det aabne Hav kan Ingen iagttage Flod- bølgen, Ingen praktisk paavise dens Existens. Vi maa antage, at den er til, meu vi se den kun, hvor den preller mod vore Kyster og trænger ind i vore Havne. For Kyststrækninger kunne Isorachi- kortene imidlertid have betydelig Værd, forudsat de ere grundede paa virkelige Iagttagelser (se Fig. 57). Efter Whewells og andre engelske Lærdes Iagttagelser kan man nu Time for Time følge Isorachierne omkring de britiske Øer fra det Øjeblik, cla Flod- bølgen udvikler sig ved Aabningen til Kanalen og til den. irske Sø, fire Timer efter Maanens Kulmination, og indtil den Stigning, som nitten Timer senere finder Sted ved Sydsiden af Vesterhavet, hvor Floden nu søger at trænge ud gjennem Strædet ved Calais, men møder en anden Flodbølge, som kommer direkte gjennem Kanalen. Den almindelige Form af disse Buer viser paa en slaaende Maade, at Flodbølgens Hurtighed staar i nøje Forhold til Havenes Dybder; i Nærheden af Grunde, Skjær og den flade Strand ser man Floden sagtne sin Gang, ja ved en nøje Betragtning af disse Linjer vilde man næsten kunne udpege de Steder, hvor man vilde faa de dybeste Lodskud, i den Grad staa Havets Dybde og Flodens Gang i nøje Forhold til hinanden. Den Omstændighed, at man, til for et Par Aar siden, ude- lukkende ved de engelske og franske Havne nøiagtig havde iagt- taget Tidevandet, og det endda væsentlig kun af praktiske Hensyn i Skibsfartens Interesse, gav Anledning til en højst fejlagtig Op- fattelse angaaende Sammenhængen med den hele Fremtoning. Man havde nemlig udfundet, at ved bemeldte Kyster kom den maaned- lige højeste og laveste Flod (Spring- og Nipfloden) med tilsvarende Ebbe i det hele 2x/2 Døgn bag efter de Maane-Konstellationer, med