Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Whewells Isorachi-Theori. 145 hvilke de efter Theorien dog skulde være samtidige. Heraf sluttede man nu, at Maanen ikke fremkaldte noget Tidevande eller dog kun et Tidevande af en ubetydelig Størrelse i selve det atlantiske Ocean, men at dens Virkning væsentlig indskrænkede sig til en, langt fra England og Frankrig liggende, Del af Oceanet, fra hvilken da den daglige Bevægelse senere gyngende forplantede sig paa en lignende Maade som de Bølger, der fremkaldes af en Sten, som kastes i en Dam. Forbindelsen mellem Oceanerne fremtvang nu den Antagelse, at Flodbølgen daglig forplantede sig gjennem hele Atlanterhavets Længde, efter at den forud havde maalt det indiske Ocean, hvor hen den igjen var trængt fra Øst, syd om Avstralien. Flodbølgen, tog sit Udgangspunkt, mente man, fra den sydlige Del af det store Ocean; her var Tidevandets egentlige Arne. Den alt nævnte Fysiker Whewell søgte at paavise det flade Vandbjærgs Vej efter Havnetiderne, som lian fandt dem givne ved mere eller mindre nøjagtige Skibsjournaler fra paagjældende Kyster. Dette vilde dog for mange Steder slet ikke lykkes uden den Antagelse, at Flodbølgen paa. en enkelt Strækning uden synlig Grund skred meget langsomt frem, medens den paa andre pludselig ilede videre med utrolig Fart. Desuagtet havde den • Wliewellske Ide vundet almindelig Gyldighed. Imod hele denne Opfattelse optraadte Schmick fra 1873 med sine Undersøgelser*). Han gik ud fra følgende Opfattelse: Hvis Maanen og Solen virkelig, hvad dog er uomtvisteligt, ere Aarsagen til Tidevandet, maa de fremkalde dette over alle Have, og ikke blot lokalt. Den Forsinkelse, man har iagttaget, maa altsaa finde Sted over hele Jorden og have en anden Aarsag, end den Whewell har forudsat. Begge Dele ville maaske oplyses, saafremt man for en længere Tidsfølge opmærksomt iagttager Tidevandets Gang i Nærheden af dets formodede Arne. Schmick undersøgte derpaa for første Gang et helt Aars Flod- kurver, som en selvregistrerencle Vandstandsmaaler med ufejlbar Nøjagtighed optegnede for ham i Sydney; hans Undersøgelse bestod i en Sammenligning med de samtidige Maanestillinger. Hvad var nu Resultatet, som paa denne Maade maatte fremgaa med stor Nøjagtighed? Man fandt, at den maanelige Spring- og *) Das Flutphänomen. Lpz. 1874. Klein. 10