Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

146 Tidevandet. Nipflod,. som opstaar i Østavstralien, altsaa i den umiddelbare Nærhed af Tidevandets formentlige eneste Arne, er lige saa langt bag efter de paagjældende Maanekonstellationer, som Tilfældet er ved Englands og Frankrigs Kyster. De samme avstralske Kurver gave imidlertid ogsaa Oplysning om den almindelige og overalt gjældende Aarsag til disse For- sinkelser, efter at en storartet Naturtilclragelse havde lært at tyde dém paa rigtig Maade. Denne Tildragelse var det oven for (S. 128) alt berørte store peruanske Jordskjælv i Avgust 1868. Dette Jord- skjælv havde ogsaa truffet en meget betydelig Strækning af Hav- bunden og fremkaldt uhyre Stødbølger, disse Bølger havde spredt sig ringformig over det store Ocean, vare saaledes ogsaa naaede til Sydney og vare her blevne registrerede af det omtalte Apparat,., nøjagtig efter deres Størrelse, Rækkefølge og Stilling til hverandre og —- hvad der var det Vigtigste — til det sædvanlige Tidevande. Efter de saaledes leverede mekaniske Tegninger fandtes nu 1) at Jordskjælvsbølgerne ved den avstralske Kyst vare lejrede over den daglige Flod- og Ebbekurve nøjagtig, som Jordskjælvet ogsaa havde lagt dem paa den peruanske Kurve for Høj- og Lavvande, saaledes som denne let lod sig konstruere efter Flodtiden sammesteds; 2) at de med bestemte Tidsmellemrum gjentoges, om end svagere; 3) at de saaledes forstyrrede Havspejlet tre Dage i Træk og stadig igjen .samme Sted af Tidevandsbølgen, som oprindelig havde baaret dem. Af den første Iagttagelse fulgte nu med Vished, at den dag- lige Flod ved Sydney sammensattes ikke blot af den. stedlige Vand- masse, som Maanen dér hæver, men af en anden Bølge, som hid- rører fra Sydamerikas Vestkyst. Af den anden Iagttagelse fremgaar, at alle Havets Bølger, altsaa ikke blot Tidevandet, reflekteres af de modsvarende Kyster; thi de ved Sydney gjentagne Stødbølger vare, som let kunde eftervises, tilbagekastede af New-Zealands Nordvestkyst. Den tredje Iagttagelse endelig viste, at Maanens daglige Flodbølge — lige saa godt som Stødbølgerne — omtrent behøver tre Døgu til Udjævning, og at i foreliggende' Tilfælde løb begge Bølger lige hurtig. Alle Maanens og Solens Flodbølger ere følgelig sammensatte af Havspejlets Bevægelser tre Dage igjennem, af de saakaldte primære Bølgebjærge, som ere fremkaldte samme Dag, og de fra den foregaaende og den næstforegaaencle Dag, som ere tilbagekastede