Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Højden ved Vesterhavets Kyst. 159 Sandflade. Ved Ebbetid ligner den hele, mellem 4—5 M. store Slette en Askeflacle; men naar Floden hurtigere end en galop- perende Hest kommer brusende op over den næsten umærkelig skråanende Flade, udfordres kun faa Timer til at forvandle hele Bugten til en smudsig Vandørk, hvis Bølger trænge langt op i Flodmundingerne til Foden af Bulværkerne i Avranches og Pon- torson. Ved Ebbetid trækker Havet sig igjen med samme Hastig- hed mere end en Mil bort fra Kysten og lægger den vidtstrakte Sandflade tør, hvor nu Bækkene flyde med underjordiske Deltaer og hist og her danne forræderske Pletter med Kvægsand og Dynd, hvor Vandringsmanden løber Fare for at synke ned“. Ved Springfloden anslaar man den Van cl mass 8, som trænger ind i Bugten, til 9500 Millioner danske Tønder, og selv ved laveste Nipflod beløber den Vandmasse, som tvende Gange i Løbet af 24 Timer overskyller Stranden, sig dog til ikke mindre end 5000 Millioner Tønder. Ved Nordkap er endnu kun Springfloderne med 2—3 Fods Højde mærkelige, ved Jyllands Nordøstkyst naar Middelspringfloden ved Hals, Frederikshavn og Skagen kun 1 Focl, er altsaa ikke synderlig betydelig, hvorimod Springfloden voxer langs Halvøens Vestside, er saaledes 2 Focl ved Nyminde, 6 Fod ved Blaavandshuk (Jyllands vestligste Fremspring) og ved Nordby paa Fanø, og endnu større Højder. naas ved de nordfrisiske Øer og Kyststrækninger, saaledes veel Øen Sylts Nordkyst 7 Fod, ved Helgolancl 10, ved Pelvorm 12 Focl. Ved Elbmundingen (Cuxliafen) er Middelforskjellen mellem højeste og laveste Vandstand 10—12 Focl; men det er allerede oven for S. 143 berørt, hvorledes vestlige Storme kunne stuve Vandet op i dette sydøstlige Hjørne af Vesterhavet. Har Vinden saaledes her blæst to til tre Dage stærkt fra Syd og slaar derpaa om i Sydvest, svulmer Floden til 20 Fod; følger nu en Storm fra Nordvest, kan den .endnu stige 6—8 Focl. Springer en vedvarende Vestenstorm netop med den begyndende Flod om til Nordvest, holder den altid ud mindst 6, hyppig 10—12 Timer, og Vandmasserne, som ere svulmede 30 Fod, true og overskylle Elbens Bredder og Diger. I Indhave bliver Maanens og Solens Indflydelse paa Havfladen lidet betydelig. I Middelhavet stiger Floden veel Toulon og Neapel kun til 1 Fod, i Antiums Havn, efter Trevelyan’s Iagttagelser, til 14 Tommer.