Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
160 Tidevandet. Noget anderledes stiller Forholdet sig i Adriaterhavet, som vel kun er en Bugt af Middelhavet, men hvor Tidevandet dog bliver langt tyde- ligere paa Grund af Bugtens langstrakte Form. Ved Triest naar Springfloden over 2^2 Fod, ved Toaldo endog 3—3x/2 Fod, hvorimod Nip- floderne henholdsvis kun ere 8—9 Tommer og P/s Fod. Østersøen, hvis Flade jo ogsaa er meget mindre end Middelhavets, kan kun opvise et meget ringe Tidevande, saa man mange Steder kun kan skjelne det efter aarlange Iagttagelser. Ved de danske Øer er Springfloden vel endnu en halv Snes Tommer, men ved de tyske Kyster bliver den aldeles ubetydelig, saaledes i Wismars Havn Tomme, og svinder derhos mere og mere mod Øst indtil 4—5 Linjer. Ved Atlanterhavets Vestkyst stiger Floden hist og her meget højt; fremfor alt er Fundybugten bekjendt, hvor Vandet i Flodtid kan stige til 50 Fod. Ved St. John i Ny-Brunsvig ser man ved Ebbetiden i Havnens Baggrund et Vandfald bruse ned; men Floden kommer og slaar mod Strandbredden, Vandfaldet aftager mere og mere i Højde og forsvinder sluttelig under de salte Bølger, og disse trænge videre frem til den øverste Terrasse og tilstede Fartøjerne at lægge ind i det naturlige Bassin, som ligger oven over Faldet. Den "betydeligste Springflodshøjde angives at være ved Ungava i Hudsonsbugten, hvor den beløber sig til 67 Fod, og man tilføjer, at Kaptejnen paa et Dampskib engang her lagde sig for Anker paa 6 Favne Vand og nogle Timer senere til sin største Forbavselse kunde spasere tørskoet omkring sit Fartøj. Ogsaa ved Kysterne af det indiske Ocean viser der sig høje Flodbølger, saaledes stiger Springfloden i Martabanbugten 23 Fod, i Cambaybugten endog 36 Fod; men denne mægtige Stigning betinges dog kun af Kystforholdene, thi i den sydlige Del af Oceanet, ved Rodriguezøerne, naar Flodbølgen kun 6 Fod. Helt aflukkede Søbækkener kunne ikke opvise noget tydeligt Tidevande; men Grunden hertil maa aabenbart søges i den Om- stændighed, at der ikke kan udvikle sig nogen Flodbølge paa disse indskrænkede Flader; smaa Gyngninger forekomme imidlertid vistnok ogsaa her, men der udkræves meget nøjagtige og lang- varige Iagttagelser for at paavise dem. Tydeligst lægge de sig for Dagen i Michigansøen (i Nordamerika), ved hvis Vestkyst man har opstillet selvregistrerende Vandstandsmaalere, i Milwaukee og Chicago. Ved sidstnævnte By udgjør . Springfloden dog kun