Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
162 Tidevandet. en Tid, hvor vi nødvendigvis maa se os om efter andre Kræfter, og da kommer man maaske ogsaa tilbage til den Tanke at anvende Tidevandet som Arbejdskraft i mekaniske Øjemed*). For Beboerne af de britiske Øer vilde dette Problem være af særlig Vigtighed, naar man henser til deres Kysters store Udstrækning og de mange Floder, i hvilke Flodbølgen trænger op, og da en Ingeniørs Opgave bestaar i at omsætte Naturens Kræfter, er der her aabnet en vid Mark for hans Opfindsomhed; en Dag maa han tage fat paa clen Opgave at gjøre Maanens Tiltrækningskraft, som den fremtræder i Tidevandet, anvendelig i Mekaniken". Tidevandsfænomenet spiller endnu en vigtig Rolle i Jordklodens Fysik, og hvorpaa man ikke tidligere har tænkt; den forsinker nemlig Jordens Omdrejningshastighed. Allerede den store tyske Filosof Kant troede, at Jordens Rotation i Tidernes Løb maatte aftage, eller med andre Ord, at Døgnets Længde maatte voxe; men først Robert Mayer gjorde 1838 opmærksom paa, at man havde en Aarsag hertil, nemlig Flodbølgen, som altid ligger øst for Maanens Meridian. Lad os tænke os Maanen staa stille, medens Jorden drejer sig om sin Axe fra Vest til Øst. Et Bjærg vest for Maanen (som staar i Meridianen) vil paa Grund af dennes Tiltræknings- kraft fremskynde Rotationen, har det imidlertid passeret Meri- dianen, fremkalder det af samme Grund en lige saa stor For- sinkelse. Et Bjærg derimod, som altid holdt sig øst for Maanens Meridian, vilde gjennem Maanens Paavirkning søge at forsinke Jordrotationen; men Floden er at betragte som et sligt Bjærg, der stadig holder sig øst for Maanens Meridian, og ved Maanens Indvirkning paa samme maa altsaa Jordens Omdrejning med Tiden forsinkes. Denne Forsinkelse er i øvrigt, praktisk talt, kun meget ringe; Døgnet er i Løbet af flere Hundrede Tusende Aar næppe blevet ét Sekund længere (se oven for S. 40). Ret interessant er det i øvrigt, at Floden ogsaa — i det Mindste theoretisk — giver Mennesket et Middel til at øve Indflydelse paa Jordens Axe- drejning. Hvis nemlig Flodens Kraft blev benyttet i største Maalestok til at drive Maskiner, og dette i tilstrækkelig lang Tid gik for sig langs vidtstrakte Havkyster, vilde der, som Mekaniken *) For omtrent 100 Aar siden blev London nærmest forsynet med Vand ved. Flodpumper, som vare opstillede ved London Bridge.