Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Havstrømningerne. 163 lærer, herved lidt efter lidt fremkaldes en Forsinkelse af Jordens Axedrejning. 9. Havstrømningerne. Havet har sine Strømninger som Fastlandet; mægtige Floder krydse Oceanet og føre uhyre Vandmasser Hundreder af Mile bort. I tydelig begrænsede Lejer strømmer der i Oceanet Bølger, som med Hensyn til Vandmængde lade Fastlandets mest vandrige Floder langt bag sig, og som snart føre Varme fra Æqvatoregnene til de nordligere Bredder, snart føre Polarlandskabernes Kulde til de solrige Egne, som ligge Æqyatorialbæltet nærmere. Strømmene fremvise ved Havets Overflade undertiden saa skarpt afgrænsede Bredder, at man tydelig kan se, hvorledes den ene Halvdel af et Skib pløjer Strømmens bølgende Vande, den anden Halvdel de rolige Vande ved dens Bred. Man har først i den nyere Tid naaet en fuldstændig Kundskab om den mægtige Indflydelse, de store Havstrømme udøve paa hele Landes meteorologiske Forhold og derigjennem ogsaa paa deres Plante- og Dyreverden, og har saaledes med Studsen fundet, at f. Ex. Evropas Kulturudvikling, for saa vidt samme jo betinges af Verdensdelens Temperaturforhold, i en ikke ringe Grad afhænger af Retningen af Havstrømmene i det atlantiske Ocean. Og stige vi fra Jordens Overflade ned til Oceanets Grund, finde vi ogsaa her mægtige Strømninger og indse snart efter de afsatte Lags mine- ralogiske Karakter, at de have stor Indflydelse paa Dyrelivets Dannelse i det dybe Hav. Allerede Carpenter sammenlignede nordlige Dyreformers Optræden paa Havbunden i Egne, hvor Havfladen udviser en høj Varmegrad, med Alpeplanternes Fore- komst paa de højeste Bjærgtoppe under de tropiske Egne. Hvis vort nordatlantiske Hav engang blev lagt tørt, og dets Lag kunde blive Gjenstancl for en Geologs Undersøgelser, kunde han paa visse Steder finde, at de bestaa af en Sandsten, der er fattig paa For- steninger, men indeslutter Brudstykker af ældre Stenarter, hvis sparsomme Dyreverden mest bærer et nordisk Præg. Denne Om- stændighed vilde vor Geolog ogsaa uden Vanskelighed kunne klare under rimelige Antagelser, som vilde komme Sandheden temmelig nær. Gik han nu imidlertid nogle Skridt videre, vilde han lejlighedsvis 11*