Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

164 Havstrømningerne. støde paa en Kridtformation, som er meget rig paa lavere Sødyr, der samtlige hentyde paa varmere Temperaturforhold. Denne Kontrast i samme Dybde og i Egne, som umiddelbart grænse til hinanden, vilde det falde vor Gransker vanskeligere at tyde, ja han vilde maaske tænke paa storartede klimatiske Omvæltninger, naar han ikke huskede paa, at den Jordbund, han undersøger, engang beskylledes af undersøiske Strømninger af meget forskjellig Tempe- ratur, og at det var disse Strømninger, som havde bragt saa ulige Bælters karakteristiske Former lige op til hinanden. Saaledes finde vi Havstrømmenes mægtige, dybt gribende Indflydelse paa Jordens Overflade som paa Havets Bund, og vi komme til den Erkj endelse, at denne Indflydelse baade geologisk, meteorologisk og kultur- historisk er af største Betydning. Ved Havstrømningerne skjelner man mellem Overflade- strømme og Bundstrømro.6, alt sfter som d.6n strøinmsiid© Vandmasse blot naar fra Overfladen og til en ringe Dybde, eller den optræder paa Havbunden. Overfladestrømme og Bundstrømme gaa hyppig i modsatte Retninger, ligesom der ogsaa findes Over- strømme, der ligge tæt ved hinanden og dog gaa i modsatte Ret- ninger. Man opkalder Strømningerne efter det Verdenshjørne, hen imod hvilket de gaa, medens man, som bekjendt, betegner Vindretningen efter det Hjørne, hvor fra det blæser. Efter Tempe- raturen skjelner man mellem varme og kolde Strømninger, efter Varigheden mellem stadige og vexlende; den sidste Art er hyppig periodiske, d. v. s., de indtræde under visse Omstændig- heder, som stadig gjentage sig. Strømninger, som udelukkende vise sig helt oppe i Havfladen, kaldes Driftstrømme. Kun rent undtagelsesvis kan Sømanden fra sit Skib ligefrem iagttage en Strømnings Forekomst; i de fleste Tilfælde maa han søge at hjælpe sig paa indirekte Maade. De Midler, han har til at udforske Havstrømningernes Existens, Løb og Retning, bestaa i en Sammenligning af Skibets Plads, som den er bestemt ved astro- nomiske Iagttagelser og ved Logninger, fremdeles ved Anvendelsen af Thermometret, som udviser Temperaturforskjellen mellem det uregelmæssig og det regelmæssig bevægede Hav, d. v. s. mellem Havstrø inningen og det øvrige Hav. Logflynderen er et Stykke Træ, dannet som en Cirkelqvadrant og forsynet med Bly langs Cirkelbuen. Til Flynderens tre Hjørner ere fæstnede tynde Liner;