Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den kolde Perustrøm.
173
Sydpolarstrøm forbliver dog kun med en Del af sine Vande, den
saakaldte Perustrøm, i det store Ocean, Resten gaar som Kap-
Hoornstrømmmen om Amerikas Sydspids op i det atlantiske
Ocean. Den kolde peruanske Strøm, som først blev opdaget af
Humboldt i Aaret 1802, øver en meget betydelig Indflydelse paa
de klimatiske Forhold i Sydamerikas Kystegne, idet den mildner
den glødende Hede i disse, til Dels regnløse Egne. Midt under
Troperne fandt Humboldt, at denne kolde Oceanstrøm til visse
Aarstider kun havde en Temperatur af 15,6° C., medens de rolige
Vande uden for Strømmen viste en Varme af 27,5° og 28,7° C.
Der, hvor Sydamerikas Kyst springer mest frem mod Vest, drejer
Strømmen af i samme Retning fra Landet, saa at Sømanden, som
gaar længere op mod Nord, pludselig kommer fra det kolde ind i
varmt Vand. Denne peruanske Strøm, som daglig løber 3—4
geografiske Mil, har i øvrigt ogsaa stor Betydning for Kystfarten;
den benyttes derfor af alle nordgaaende Sømænd, medens Strømmen
i den modsatte Retning fra Æqvator mod Magalhaesstrædet er
meget besværlig, og Sejlskibe endogsaa bruge Maaneder om at
kæmpe sig den samme Strækning frem mod Strømmen, som de
kun behøve Uger for at tilbagelægge med samme.
Mellem Perustrømmen og den sydlige Æqvatorialstrøm. ligger
den af Maury saakaldte „øde Region“ i Sydhavet. „Man har
bemærket", sagde Maury, „at denne Del af Oceanet kun sjælden
besøges af Hvalfangerne. Hvorfor de sky denne Region, er endnu
ikke oplyst, men Kjendsgjerningen staar fast. Tidligei'e saae man i
denne Region kun sjælden et Skibs hvide Sejl, sjælden oplivedes
den af Mennesket, som dog ellers vil være allesteds nærværende
paa Jordens Overflade; hverken Søfartens industrielle Øjemed eller
Handelens Hovedveje kaldte Mennesket lier hid; kun af og til
pløjede en omstrejfende Krydser eller en driftig Hvalfanger denne
Vej, men for andre Søfarere var og blev det en aldrig besøgt Del
af Oceanet, indtil Avstraliens Guldegne og Perus Guanoøer pludselig
forvandlede denne Oceanets „øde Region“ til en Alfarvej. Nu
krydses den af alle Skibe, som gaa fra Avstralien til Sydamerika,
og i flere Skibsjournaler skildres den som en Region, hvor der
fattes næsten ethvert Tegn paa Liv i Hav som i Luft. I det store
Oceans sydlige Del slutte Søfuglene sig ofte til Skibene og holde
sig hele Uger igjennem til samme som tro Fæller i Storm og