Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Den kolde Perustrøm. 173 Sydpolarstrøm forbliver dog kun med en Del af sine Vande, den saakaldte Perustrøm, i det store Ocean, Resten gaar som Kap- Hoornstrømmmen om Amerikas Sydspids op i det atlantiske Ocean. Den kolde peruanske Strøm, som først blev opdaget af Humboldt i Aaret 1802, øver en meget betydelig Indflydelse paa de klimatiske Forhold i Sydamerikas Kystegne, idet den mildner den glødende Hede i disse, til Dels regnløse Egne. Midt under Troperne fandt Humboldt, at denne kolde Oceanstrøm til visse Aarstider kun havde en Temperatur af 15,6° C., medens de rolige Vande uden for Strømmen viste en Varme af 27,5° og 28,7° C. Der, hvor Sydamerikas Kyst springer mest frem mod Vest, drejer Strømmen af i samme Retning fra Landet, saa at Sømanden, som gaar længere op mod Nord, pludselig kommer fra det kolde ind i varmt Vand. Denne peruanske Strøm, som daglig løber 3—4 geografiske Mil, har i øvrigt ogsaa stor Betydning for Kystfarten; den benyttes derfor af alle nordgaaende Sømænd, medens Strømmen i den modsatte Retning fra Æqvator mod Magalhaesstrædet er meget besværlig, og Sejlskibe endogsaa bruge Maaneder om at kæmpe sig den samme Strækning frem mod Strømmen, som de kun behøve Uger for at tilbagelægge med samme. Mellem Perustrømmen og den sydlige Æqvatorialstrøm. ligger den af Maury saakaldte „øde Region“ i Sydhavet. „Man har bemærket", sagde Maury, „at denne Del af Oceanet kun sjælden besøges af Hvalfangerne. Hvorfor de sky denne Region, er endnu ikke oplyst, men Kjendsgjerningen staar fast. Tidligei'e saae man i denne Region kun sjælden et Skibs hvide Sejl, sjælden oplivedes den af Mennesket, som dog ellers vil være allesteds nærværende paa Jordens Overflade; hverken Søfartens industrielle Øjemed eller Handelens Hovedveje kaldte Mennesket lier hid; kun af og til pløjede en omstrejfende Krydser eller en driftig Hvalfanger denne Vej, men for andre Søfarere var og blev det en aldrig besøgt Del af Oceanet, indtil Avstraliens Guldegne og Perus Guanoøer pludselig forvandlede denne Oceanets „øde Region“ til en Alfarvej. Nu krydses den af alle Skibe, som gaa fra Avstralien til Sydamerika, og i flere Skibsjournaler skildres den som en Region, hvor der fattes næsten ethvert Tegn paa Liv i Hav som i Luft. I det store Oceans sydlige Del slutte Søfuglene sig ofte til Skibene og holde sig hele Uger igjennem til samme som tro Fæller i Storm og