Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
174 Det store og det indiske Oceans Strømninger. Stille; selv slige Arter som Albatrossen og Kapeluen, som holde af de stormfulde Regioner ved Kap Hoorn og det ugjæstmilde Klima i Nærheden af den sydlige Polarkreds, ledsage ikke sjælden Skibene helt op til Vendekredsenes bestandige Sommer; men de Søfugle, som komme til et Skib, der sejler om Avstralien, skulle kun følge samme til den her omtalte Egn og her forsvinde. Selv Storm- fuglenes Skrig hører man her ikke mere, og Havet er, efter hvad man fortæller, paafaldende fattigt paa Skabninger, der leve og færdes sammesteds«. Betragte vi nu den nordlige Arm af det store Oceans Æqvatorialstrøm, lægge vi først og fremmest Mærke til, at den strømmer 20 Længdegrader videre mod Vest, før den tvinges til nogen Afvigelse ved de mødende Kontinentalmasser og Øer. Herpaa bøjer Hovedmassen af Havstrømmen først mod Nord, derpaa mod Nordøst og løber nu under Navnet Kuro-Sivo langs den japanske Østkyst. Ved hele Formen af det store Oceans nordlige Kyststrækninger, ved det nordøstlige Asiens store og med de højere Breddegrader trinvis paafølgende Tilnærmelse til Amerikas nordvestlige Egne bliver den varme japanesiske Strøm tvungen til i en stor Bue at bøje over mod Californien og fra de højere Breddegrader igjen at stige ned til de lavere. Her øver nu Jordens Omdrejning i Forening med den ved samme Aarsag modificerede Passatvind sin bekjenclte, mægtige Indflydelse paa Retningen af de strømmende Vande, og syd for Krebsens Vendekreds mellem Havaii og den mejicanske Kyst forene disse Vande sig (nu som den cali- forniske Strøm) atter med den nordlige Æqvatorialstrøm, hvor fra de oprindelig forgrenede sig langt vester paa mellem Marianernes Gruppe og Øen Formosa. I det Hele taget beskriver Kuro-Sivo altsaa med sin østlige Forlængelse, den saakaldte nordlige Pacifik-Strøm, en halv elliptisk Bue, som ligger i det store Ocean mellem Krebsens Vendekreds og den 50° n. Br. Den varme Strøm skiller sig i det nordlige store Ocean ved sin ejendommelige Farve fra det tilgrænsende, ikke regelmæssig strømmende Havvand; det er denne mørkeblaa Farve, som har foranlediget Japaneserne til at give Strømmen Navnet den „sorte Strøm“, Kuro-Sivo. Denne Strøm forgrener sig, som bemærket, øst for Formosa fra den nordlige aqvatoriale Strøm, men periodisk, naar Solen staar nord for Æqvator, modtager den endnu et betydeligt Tilskud fra