Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Det store og det indiske Oceans Strømninger.
Stille; selv slige Arter som Albatrossen og Kapeluen, som holde af
de stormfulde Regioner ved Kap Hoorn og det ugjæstmilde Klima
i Nærheden af den sydlige Polarkreds, ledsage ikke sjælden Skibene
helt op til Vendekredsenes bestandige Sommer; men de Søfugle,
som komme til et Skib, der sejler om Avstralien, skulle kun følge
samme til den her omtalte Egn og her forsvinde. Selv Storm-
fuglenes Skrig hører man her ikke mere, og Havet er, efter hvad
man fortæller, paafaldende fattigt paa Skabninger, der leve og
færdes sammesteds«.
Betragte vi nu den nordlige Arm af det store Oceans
Æqvatorialstrøm, lægge vi først og fremmest Mærke til, at
den strømmer 20 Længdegrader videre mod Vest, før den tvinges
til nogen Afvigelse ved de mødende Kontinentalmasser og Øer.
Herpaa bøjer Hovedmassen af Havstrømmen først mod Nord,
derpaa mod Nordøst og løber nu under Navnet Kuro-Sivo langs
den japanske Østkyst. Ved hele Formen af det store Oceans
nordlige Kyststrækninger, ved det nordøstlige Asiens store og med
de højere Breddegrader trinvis paafølgende Tilnærmelse til Amerikas
nordvestlige Egne bliver den varme japanesiske Strøm tvungen til
i en stor Bue at bøje over mod Californien og fra de højere
Breddegrader igjen at stige ned til de lavere. Her øver nu Jordens
Omdrejning i Forening med den ved samme Aarsag modificerede
Passatvind sin bekjenclte, mægtige Indflydelse paa Retningen af de
strømmende Vande, og syd for Krebsens Vendekreds mellem Havaii
og den mejicanske Kyst forene disse Vande sig (nu som den cali-
forniske Strøm) atter med den nordlige Æqvatorialstrøm, hvor fra
de oprindelig forgrenede sig langt vester paa mellem Marianernes
Gruppe og Øen Formosa. I det Hele taget beskriver Kuro-Sivo
altsaa med sin østlige Forlængelse, den saakaldte nordlige
Pacifik-Strøm, en halv elliptisk Bue, som ligger i det store
Ocean mellem Krebsens Vendekreds og den 50° n. Br. Den varme
Strøm skiller sig i det nordlige store Ocean ved sin ejendommelige
Farve fra det tilgrænsende, ikke regelmæssig strømmende Havvand;
det er denne mørkeblaa Farve, som har foranlediget Japaneserne
til at give Strømmen Navnet den „sorte Strøm“, Kuro-Sivo.
Denne Strøm forgrener sig, som bemærket, øst for Formosa
fra den nordlige aqvatoriale Strøm, men periodisk, naar Solen staar
nord for Æqvator, modtager den endnu et betydeligt Tilskud fra