Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kuro-Sivo.
175
Monsun strømmen, som da fremtræder ved Carolinerne, og i det
Hele taget, synes Sydvestmonsunen i det kineske Hav at udøve en
betydelig Indflydelse paa Kuro-Sivostrømmens Styrke.
Næsten lige ved Krebsens Vendekreds, altsaa kun lidt sydligere
end Golfstrømmen, har den japanesiske Strøm sit smalleste Sted.
Her fra strømmer den mod Nord langs Øen Formosa, slaar derpaa
ind i en nordøstlig Retning og beskyller med tiltagende Bredde
Nippons Nordøstkyst. En Del af det samme Vand, som strømmer
hid fra Formosa, gaar gjennem Koreastræclet ind i det japanske
Hav, forlader dette gjennem Tsugarustrædet (mellem Nippon og Jesso)
eller La-Pérousestrædet (mellem Jesso og Sakalin) og forener sig
igjen med Hovedarmen. Paa denne Maade omsluttes det japanesiske
Ørige paa alle Kanter af varme Havstrømme, og denne Varme-
tilførsel er stor nok til over Nipponøen at tvinge Januar-Isotherm-
linjen et betydeligt Stykke mod Nord, lige som herigjennem det
Faktum forklares, at man ikke støder paa Is i det japanske Hav
mellem Nippon og Halvøen Korea, medens den vestligere Petsjili-
bugt, der ligger under selv samme Breddegrad, udviser Is ved
Vintertide.
Ved sin videre Fremtrængning mod Nord kommer Kuro-Sivo i
Kast med den kolde Polarstrøm, som spalter den i tvende Dele;
dette Mødested karakteriseres ved stadige og tætte Taager. Den
vestlige Del af Strømmen vender sig lige lukt mod Beringsstrædet,
passerer samme med en Fart af 1 — 3 Knob (1—3 Kvart Sømil) i
Timen og flyder langs den amerikanske Kyst. At Strømmen mod
Nord fortrinsvis vender sig mod denne og ikke mod den asiatiske
Side, er allerede theoretisk meget sandsynligt og bevises derhos
yderligere ved den Kjendsgjerning, at man paa hin amerikanske
Kyst hyppig træffer paa opskyllede Træstammer, hvad kun i en
ringe Grad eller slet ikke finder Sted paa den asiatiske Kyst.
Syd for St. Lorenzøen (i Beringshavet) udskiller sig igjen en Gren,
som vender sig mod Øst, derpaa mod Syd og endelig mod Sydvest,
idet den under sin Vej forsyner den nordlige Kyst af Aléuterne
med Drivtømmer.
Lad os nu atter vende tilbage til Kuro-Sivostrømmens Hoved-
arm. Samme antager fra den 45° n. Br. en ren østlig Retning,
bliver under 180° vesti. L. for Greenwich angreben i Flanken af
den kolde Strøm, som kommer ned fra Beringsstrædet, og tvinges.