Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Kuro-Sivo. 175 Monsun strømmen, som da fremtræder ved Carolinerne, og i det Hele taget, synes Sydvestmonsunen i det kineske Hav at udøve en betydelig Indflydelse paa Kuro-Sivostrømmens Styrke. Næsten lige ved Krebsens Vendekreds, altsaa kun lidt sydligere end Golfstrømmen, har den japanesiske Strøm sit smalleste Sted. Her fra strømmer den mod Nord langs Øen Formosa, slaar derpaa ind i en nordøstlig Retning og beskyller med tiltagende Bredde Nippons Nordøstkyst. En Del af det samme Vand, som strømmer hid fra Formosa, gaar gjennem Koreastræclet ind i det japanske Hav, forlader dette gjennem Tsugarustrædet (mellem Nippon og Jesso) eller La-Pérousestrædet (mellem Jesso og Sakalin) og forener sig igjen med Hovedarmen. Paa denne Maade omsluttes det japanesiske Ørige paa alle Kanter af varme Havstrømme, og denne Varme- tilførsel er stor nok til over Nipponøen at tvinge Januar-Isotherm- linjen et betydeligt Stykke mod Nord, lige som herigjennem det Faktum forklares, at man ikke støder paa Is i det japanske Hav mellem Nippon og Halvøen Korea, medens den vestligere Petsjili- bugt, der ligger under selv samme Breddegrad, udviser Is ved Vintertide. Ved sin videre Fremtrængning mod Nord kommer Kuro-Sivo i Kast med den kolde Polarstrøm, som spalter den i tvende Dele; dette Mødested karakteriseres ved stadige og tætte Taager. Den vestlige Del af Strømmen vender sig lige lukt mod Beringsstrædet, passerer samme med en Fart af 1 — 3 Knob (1—3 Kvart Sømil) i Timen og flyder langs den amerikanske Kyst. At Strømmen mod Nord fortrinsvis vender sig mod denne og ikke mod den asiatiske Side, er allerede theoretisk meget sandsynligt og bevises derhos yderligere ved den Kjendsgjerning, at man paa hin amerikanske Kyst hyppig træffer paa opskyllede Træstammer, hvad kun i en ringe Grad eller slet ikke finder Sted paa den asiatiske Kyst. Syd for St. Lorenzøen (i Beringshavet) udskiller sig igjen en Gren, som vender sig mod Øst, derpaa mod Syd og endelig mod Sydvest, idet den under sin Vej forsyner den nordlige Kyst af Aléuterne med Drivtømmer. Lad os nu atter vende tilbage til Kuro-Sivostrømmens Hoved- arm. Samme antager fra den 45° n. Br. en ren østlig Retning, bliver under 180° vesti. L. for Greenwich angreben i Flanken af den kolde Strøm, som kommer ned fra Beringsstrædet, og tvinges.