Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Det atlantiske Oceans Strømninger.
Sted; men den egentlige Æqvatorialstrømning ligger i det atlantiske
Ocean ikke parallelt med Æqvator, men skærer samme under en
temmelig spids Vinkel. Efter Robert Scotts Undersøgelser begynder
Æqvatorialstrømmen ved den afrikanske Kyst og strækker sig mod
Nord til 3° n. Br.; under de første Meridianer har den en Hurtig-
hed af 3—4 Mil. Fra sin nordlige Grænse paa 3° n. Br. beholder
den sit vestlige Løb paa over 330 Mil, men dens Hastighed vexler
fra 6—3 Mil i Døgnet. I Nærheden af Brasiliens Kyst faar
Strømmen en Tendens mod Nordvest, og allerede næsten 160 Mil
fra Kysten viser Strømmens Retning sig paavirket af Landet. Ved
den brasilianske Kyst tilbagelægger Strømmen næsten 15 Mil, ved
Guyanas Kyst 7—5 Mil i Døgnet. Under 50° v. L. træffer den
sammen med den vestlige Driftstrømning.
Denne Veststrømning trænger mellem de vestindiske Øer ind i
det caribiske Hav, nord for Trinidad, med en Hurtighed af 8—10
Mil i Døgnet; ved Mellemamerikas Kyst tvinges den af mod Nord-
vest, passerer Yucatankanalen med en Mellemhastighed af 7 Mil og
løber derpaa ind i den mejicanske Bugt, livor fra den mellem Florida
og Cuba som Golfstrømmen atter træder ud i det aabne Atlanter-
hav. En betydelig Del af den vestlige Strøm holder sig dog stadig
uden for det caribiske og mejicanske Hav, idet den strækker sig
øst for de vestindiske Øer op mod Nordamerikas Kyst og her
dukker ned under clen varmere, egentlige Golfstrøm.
Man maa imidlertid ikke overse, at de her givne Retninger,
Beliggenheder og Hastigheder kun repræsentere visse Gjennemsnits-
værdier, og at Strømningerne selv ikke blot periodisk forskyde sig
fra Maaned til Måaned, men i de forskjellige Aar endog have en
noget forskjellig Beliggenhed. Koldeweys Undersøgelser have sat
dette uden for al Tvivl.
I Vinklen mellem Æqvatorialstrømmen, clen vestlige Driftstrøm
og clen afrikanske Kyst optræder en mægtig, østgaaende Strømning,
som fører Navnet Guineastrømmen. Denne er først nogenlunde
rigtig fremstillet af den berømte amerikanske Hydrograf Maury
(f 1873), som imidlertid førte clen mod Syd ud over Æqvator,
endog helt ned til Kap, en Retning, som er stik mod alt Til-
svarende fra andre Strømninger. Man behøver nemlig kun at kaste
et Blik paa vort Kort over Havstrømningerne, for strax at erkjende,
at langs med Vestkysten af alle Fastlandsmasser paa clen sydlige