Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
178 Det atlantiske Oceans Strømninger. Sted; men den egentlige Æqvatorialstrømning ligger i det atlantiske Ocean ikke parallelt med Æqvator, men skærer samme under en temmelig spids Vinkel. Efter Robert Scotts Undersøgelser begynder Æqvatorialstrømmen ved den afrikanske Kyst og strækker sig mod Nord til 3° n. Br.; under de første Meridianer har den en Hurtig- hed af 3—4 Mil. Fra sin nordlige Grænse paa 3° n. Br. beholder den sit vestlige Løb paa over 330 Mil, men dens Hastighed vexler fra 6—3 Mil i Døgnet. I Nærheden af Brasiliens Kyst faar Strømmen en Tendens mod Nordvest, og allerede næsten 160 Mil fra Kysten viser Strømmens Retning sig paavirket af Landet. Ved den brasilianske Kyst tilbagelægger Strømmen næsten 15 Mil, ved Guyanas Kyst 7—5 Mil i Døgnet. Under 50° v. L. træffer den sammen med den vestlige Driftstrømning. Denne Veststrømning trænger mellem de vestindiske Øer ind i det caribiske Hav, nord for Trinidad, med en Hurtighed af 8—10 Mil i Døgnet; ved Mellemamerikas Kyst tvinges den af mod Nord- vest, passerer Yucatankanalen med en Mellemhastighed af 7 Mil og løber derpaa ind i den mejicanske Bugt, livor fra den mellem Florida og Cuba som Golfstrømmen atter træder ud i det aabne Atlanter- hav. En betydelig Del af den vestlige Strøm holder sig dog stadig uden for det caribiske og mejicanske Hav, idet den strækker sig øst for de vestindiske Øer op mod Nordamerikas Kyst og her dukker ned under clen varmere, egentlige Golfstrøm. Man maa imidlertid ikke overse, at de her givne Retninger, Beliggenheder og Hastigheder kun repræsentere visse Gjennemsnits- værdier, og at Strømningerne selv ikke blot periodisk forskyde sig fra Maaned til Måaned, men i de forskjellige Aar endog have en noget forskjellig Beliggenhed. Koldeweys Undersøgelser have sat dette uden for al Tvivl. I Vinklen mellem Æqvatorialstrømmen, clen vestlige Driftstrøm og clen afrikanske Kyst optræder en mægtig, østgaaende Strømning, som fører Navnet Guineastrømmen. Denne er først nogenlunde rigtig fremstillet af den berømte amerikanske Hydrograf Maury (f 1873), som imidlertid førte clen mod Syd ud over Æqvator, endog helt ned til Kap, en Retning, som er stik mod alt Til- svarende fra andre Strømninger. Man behøver nemlig kun at kaste et Blik paa vort Kort over Havstrømningerne, for strax at erkjende, at langs med Vestkysten af alle Fastlandsmasser paa clen sydlige