Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

180 Det atlantiske Oceans Strømninger. for Naaletræ fra Sibirien. De talrige Prøver af Drivtømmer, som de svenske Expeditioner bragte tilbage fra Spitzbergen, ere af I. G. Agardli underkastede en nøjere Undersøgelse, og lian har med Sikkerhed godtgjort, at ikke et eneste Stykke deraf tilhører nogen anden Art Træ end clet sibiriske Lærketræ, en Art Naaletræ, som i uhyre Mængder voxer paa det evropæiske og asiatiske Rus- lands Sletter. Hermed er det altsaa godtgjort, at det ikke er Golfstrømmen, som bringer dette Drivtømmer fra sydlige Egne til hine Kyster, men at den nordlige Polarstrøm fører det over fra Sibirien. Denne Kjendsgjerning tillader imidlertid atter yderligere Slutninger. „Ligesom Columbus14, bemærker Oscar Peschel, „fra det fremmedagtige Drivtømmer, som kastedes i Land paa de canariske Øer, sluttede sig til et Land i Vest, kunne vi fra de sibiriske Træ- stammer ved Spitzbergens Kyster slutte os til et aabent sibirisk Ishav. Nord for Sibirien og øst for Spitzbergen maa Havet om Sommeren være aabent, siden det Drivtømmer, Floderne Ob, Jenissei og Lena føre ud i Ishavet, kan naa over til Spitzbergen«. Polarstrømmene have ingenlunde deres største Mægtiglied om Vinteren, men tvært imod om Sommeren. I den kolde Aarstid ligger Ishavet stille og har trukket sine Isstrømme tilbage. Ved denne Tid er Drivisen fuldstændig borte fra New-Foundland, medens Havet i Sommermaanederne vrimler deraf og frembyder Synet af et Ishav. „New-Eoundlands Sømænd“, bemærker Reclus, „vogte sig vel for at komme disse Ismasser nærmere end paa en halv Fjerdingvej og holde sig i Nærheden af samme stadig under Vinden. Omgivne af Taager, som fremkaldes ved Forskjellen mellem deres Temperatur og de varme, fra Syd kommende Vande, røbe disse gigantiske Ruiner af Isbræer kun deres Forekomst ved et sælsomt, hvidligt Gjenskin, hyppig ogsaa ved en pludselig Ned- gang i den omgivende Atmosfæres Temperatur. Dog kun alt for ofte sker det, at naar man lægger Mærke til disse Kjendetegn, er det allerede for sent at unclgaa Faren. Hundreder af Skibe med deres hele Mandskab ere saaledes ved Sammenstød med Isbjærge forsvundne i Oceanets kolde Bølger. Til andre Tider møder man selv ved klart Vejr hele Flaader af Isbjærge og maa hele Dage igjennem lavere med den største Forsigtighed for at undgaa dem. I Aaret 1824 blev saaledes den engelske Brig Anna paa Højden af Kap Race overrasket af Isbjærge, og først efter at den i hele