Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Polarstrømningernes Betydning. 183 29 Dage havde været omringet af truende Taarne og Naale, lykkedes det atter at vinde aabent Vande“. Golfstrømmen bereder i øvrigt disse fantastiske Iskolosser et brat Endeligt, og kun sjælden for- vilder en enkelt sig mod Syd ud over den 40de nordlige Breddegrad. Vi maa endnu anføre nogle Bemærkninger om disse Polar- liavenes Isstrømme. Al den Is, som findes i svømmende Tilstand i Polaregnene, maa, hvad dens Bevægelse angaar, adlyde de samme Love som Vandet og Havet, hvoraf følger, at Vand- og Luft- strømmene ere Isens drivende Kræfter. Paa Grund af Vindenes Foranderlighed have Luftstrømmene dog i Regelen kun en ren loka] og periodisk Indflydelse, og Havstrømningerne maa derfor anses for de sande Regulatorer af Isforholdene i de forskjellige Dele af Polaromraadet. Disse Strømninger ere absolut nødvendige til Opretholdelsen af Temperaturforholdene paa vor Klode. Inden for Polarkredsene maa der overalt, hvor Aarets Middeltemperatur ligger under Frysepunktet, om Vinteren frembringes mere Is, end der kan smeltes bort om Sommeren. Hvis nu Polaregnene ikke enten fik tilført Varme gjennem varme Strømninger, eller gjennem de kolde Strømninger skaffede sit Overflod paa Is bort til Egne, som liavø Overskud paa Varme, maatte vi forudse en længere fremadskridende Tilisning af begge Poler. Blev der hver Vinter blot produceret en eneste Ismark mere, end der bliver bortskaffet om Sommeren, maatte vort Klima endnu i historisk Tid være undergaaet tydelige Forandringer til det Værre, men dette er ingenlunde Tilfældet; mange Grunde tale snarere for en Tilbagevigen end en Frem- skriden af Isen. Heraf følger igjen, at cler i Polarhavene kun kan frembringes visse Kvantiteter Is, der maa staa i bestemt Forhold til Bortførelsen. I det sydlige Polaromraade, som ligger aabent til alle Sider, gaar denne Bortførsel for sig ved Isens Fremrykning paa alle Hold hen imod Æqvator. Helt anderledes stiller derimod For- holdet sig i det nordlige Polaromraade; her træde næsten overalt store Landmasser hindrende i Vejen og afspærre det in(Jre Polar- bækken mod Syd.