Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Polarstrømningernes Betydning.
183
29 Dage havde været omringet af truende Taarne og Naale, lykkedes
det atter at vinde aabent Vande“. Golfstrømmen bereder i øvrigt
disse fantastiske Iskolosser et brat Endeligt, og kun sjælden for-
vilder en enkelt sig mod Syd ud over den 40de nordlige Breddegrad.
Vi maa endnu anføre nogle Bemærkninger om disse Polar-
liavenes Isstrømme. Al den Is, som findes i svømmende Tilstand i
Polaregnene, maa, hvad dens Bevægelse angaar, adlyde de samme
Love som Vandet og Havet, hvoraf følger, at Vand- og Luft-
strømmene ere Isens drivende Kræfter. Paa Grund af Vindenes
Foranderlighed have Luftstrømmene dog i Regelen kun en ren
loka] og periodisk Indflydelse, og Havstrømningerne maa derfor
anses for de sande Regulatorer af Isforholdene i de forskjellige
Dele af Polaromraadet.
Disse Strømninger ere absolut nødvendige til Opretholdelsen
af Temperaturforholdene paa vor Klode. Inden for Polarkredsene
maa der overalt, hvor Aarets Middeltemperatur ligger under
Frysepunktet, om Vinteren frembringes mere Is, end der kan
smeltes bort om Sommeren. Hvis nu Polaregnene ikke enten fik
tilført Varme gjennem varme Strømninger, eller gjennem de kolde
Strømninger skaffede sit Overflod paa Is bort til Egne, som liavø
Overskud paa Varme, maatte vi forudse en længere fremadskridende
Tilisning af begge Poler. Blev der hver Vinter blot produceret en
eneste Ismark mere, end der bliver bortskaffet om Sommeren,
maatte vort Klima endnu i historisk Tid være undergaaet tydelige
Forandringer til det Værre, men dette er ingenlunde Tilfældet;
mange Grunde tale snarere for en Tilbagevigen end en Frem-
skriden af Isen. Heraf følger igjen, at cler i Polarhavene kun kan
frembringes visse Kvantiteter Is, der maa staa i bestemt Forhold
til Bortførelsen.
I det sydlige Polaromraade, som ligger aabent til alle Sider,
gaar denne Bortførsel for sig ved Isens Fremrykning paa alle
Hold hen imod Æqvator. Helt anderledes stiller derimod For-
holdet sig i det nordlige Polaromraade; her træde næsten overalt
store Landmasser hindrende i Vejen og afspærre det in(Jre Polar-
bækken mod Syd.