Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

184 Det atlantiske Oceans Strømninger. Dette Bækken staar derfor kun gjennem smalle Aabninger i Forbindelse med Oceanerne, nemlig gjennem Beringsstrædet, Baffins- bugten og Havet mellem Grønland og Norge. De tvende første kunne imidlertid næppe komme paa Tale som Afførselskanaler for Isen. Beringsstrædet er for snævert og grundt, og der finder gjennem samme kun en regelmæssig Afgang og Tilgang Sted af koldt og varmt Vand. Baffinsbugten afspærres mod Nord og Vest ved en 0vrimmel, der danner en næsten uigjennemtrængelig Skranke for Isen fra det egentlige nordlige Bækken; nogle Ismarker bane sig ganske vist Vej gjennem den Række Stræder, som under Navnet „Nordvest-Passagen" føre ud i Baffinsbugten, men de fleste Is- masser, som fra denne Bugt passere Davisstrædet og bevæge sig mod Syd langs Amerika-Siden, hidrøre ene og alene fra Baffins- bugtens egne Øer. Denne Labraclorstrøm er i den sidste Tid bleven særlig bekjendt ved den uhyggelige Rejse, en Del af Mand- skabet fra clen amerikanske Expeditions Skib „Polaris“ maatte til- bagelægge paa en Isflade, en Rejse, som tog sin Begyndelse 15de Oktbr. 1872 under 77^20 n. Br. og først endte den 30te April 1873 under 53° n. Br., en Vej paa næsten 450 Mil. Som Udførselsvej for det aarlige Overskud af Is fra hele det nordlige Polarbækken have vi saaledes kun tilbage Havet mellem Grønland og Norge, hvor der som Følge heraf ogsaa fremtræder et i Sandhed beundringsværdigt Strømsystem. Under sin Rejse 1871 havde Weyprecht*) oftere Lejlighed til at lære sammes Kraft at kjende. Paa Grund af dette Havs store Udstrækning ere disse Strømningers Forløb ude i rum Sø meget rolige og jævne; men deres Mægtighed træder overalt for Dagen, hvor Uregelmæssigheder i Havbunden oven eller under Vande lægge dem Hindringer i Vejen, og her opstaa da fuldstændige Strømme. Saaledes t. Ex. under Sydkap paa Spitzbergen, hvor Weyprecht i tolv Dage forgjæves anstrængte sig for at komme omkring Øst ind i Storfjorden, eller under Hope-Øen, hvor „Isbjørnen" ikke kunde lægge bi, men af den heftige Strøm blev tvungen til at lette Anker. Her maalte Weyprecht Strømmen til 3/4 Mil i Timen; noget Lignende er Til- fældet under Novaja-Semlja. *) Expeditionen paa „Isbjørnen" til Spitzbergen og Novaja-Semlja.