Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Araberne.
3
Menneskealders møjsommelige Vandringer, finde vi, at Rejse-
beretningen ganske vist indeholder meget Interessant og Vicle-
værdigt, men at man efter samme ikke engang kan udkaste det
raaeste Billede af de enkelte Landes Overfladeforhold eller deres
nøjagtigere gjensidige Beliggenhed. Hvorfra kommer nu denne
Mangel? hvorfra denne Ufuldkommenhed? Denne Vandringsmand,
der, som han selv fortæller, undertiden fjærnede sig ti Mil fra sin
Karavane for at spørge öm Navnet eller Størrelsen paa en lille
Stad, manglede han maaske for sit Vedkommende Evner til at be-
svare Jordbeskrivelsens Grundspørgsmaal? Eller var han ikke op-
mærksom nok paa disse Forhold, der, som bekjendt, udgjøre de
første Betingelser for Kulturudviklingen? Intet af alt dette er Til-
fældet. Den uforfærdede Granskers uhyre Besvær og offervillige
Anstrængelser maatte blive frugtesløse med Hensyn til hine Grund-
problemer, da Hovedbetingelserne for en videnskabelig ■ Jord-
beskrivelse endnu ikke vare givne. Imidlertid have netop Araberne
indlagt sig store Fortjenester af den geografiske Videnskabs Frem-
skridt. Allerede halvtredsindstyve Aar efter Profetens Død se vi
dem trænge frem til Afrikas yderste,. vestlige Kyster, og samtidig
havde dette saa begavede og opvakte Folk vidt og bredt forplantet
Sansen og Lysten til Undersøgelser med Hensyn til Jordens Con-
figuration og dens organiske Frembringelser, fra Evphra.t til Gua-
dalquibir og fra Kaschgar og Kabul til det sydlige Mellemafrika.
De senere Fremskridt vare en Tid langsomme og nølende, den raa
Magt gjorde ikke faa Overgreb, og cle geografiske Undersøgelsers
Betydning blev hyppig miskjendt; men da clet femtende Aar-
hunclrede berigede Menneskeslægten med en Fylde af Kjends-
gjerninger, det største Materiale til Begrundelsen af den fysiske
Geografi, som Kulturhistorien kan opvise, gjorde det videnskabelige
Princip sig strax sejrrig gjældende. Endnu i Aaret 1490 kunde
Vismændene ved Universitetet i Salamanca over for Columbus be-
kæmpe Jordens Kugleskikkelse med alle Slags taabelige og sofistiske
Grunde; men tredive Aar senere finde vi allerede største Delen af
Amerikas østlige Kyst lige ned til Patagonien i sine Hovedtræk
fremstillet paa Kortene. Columbus havde altsaa den rigtige An-
skuelse af Jordens Kugleform; men samtidig troede han rigtignok,
at vor Planets Omfang var meget ringere, end den virkelig er;
han antog, at to Tredjedele af Jordens Omkreds vare kjendte siden
1*