4
Indledning.
Oldtiden, og den sidste Tredjedel vilde han tilbagelægge paa sin
vestlige Fart for at opdage Zipanjus Østkyst. Da han nærmede
sig Øen Cuba, troede Columbus sig i Nærheden af Kina, og han
sendte en døbt Jøde, Louis de Torres, i Land, fordi denne forstod
Hebræisk, Chaldæisk og Arabisk, de Sprog, som vare brugelige i
de asiatiske Handelsstæder. Det var ogsaa den samme Anskuelse
om den asiatiske Østkysts Nærhed, der under de canariske Øers
Fig. 1. Jorden foran Solen og set fra Mars.
Breddegrad bragte den dristige Sømand til at holde stik mod Vest,
en Retning, som under den varme Golfstrøms Paavirkning vilde have
ført ham til Virginien i Nordamerika; en Flok Papegøjer bragte ham.
imidlertid den 7de Oktober til at ændre Kursen mod Sydvest, og
saaledes naaede han fem Dage senere Øen Guanahani; intet andet
Fugle-Træk har vistnok haft saa vigtige Følger; thi det var ikke
ligegyldigt for Menneskeslægtens Kulturudvikling, om Nordamerika
havde faaet en spansk Befolkning i Steden for en engelsk.