Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

188 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme. Vi omtalte S. 178, hvorledes en Del af Æqvatorialstrømmen trængte ind i det caribiske og mejicanske Hav og forlod dette sidste gjennem Kanalen mellem Øen Cuba og Halvøen Florida som Golfstrømmen*). Denne Florida-Kanal danner mellem Floridas Syd- og Østkyst paa den ene og Cubas Nordvestrand samt Bahama- bankerne paa den anden Side de saakaldte „Snævringer44 (Narrows), ved hvis Begyndelse Strømningen har en Bredde af 10 Mil, en Dybde af 1150 Fod og en Fart af 8 Mil i Døgnet, medens den længere frem aftager baade i Bredde og Dybde, hvor- imod Farten øges til 1/2 Mil i Timen i Gjennemsnit, størst om Vinteren, mindst om Foraaret. Denne Hastighed har dog kun Strømmens Overflade; thi en kold Understrøm, som trænger frem i den modsatte Retning, hemmer og standser de nedre Vandlags Fart. Naar man altsaa tidligere anslog Golfstrømmens rivende Fart til 3—5 Sømil (over en d-aMsk Mil) i Timen, beregnede Mængden af den gjennemstrømmende Vandmasse til 135 Millioner Kubikalen i Sekundet og herefter vilde forklare sig Golfstrømmens mægtige og vidtrækkende Indflydelse lige til de fjærneste Have nordvest og nord for Evropa, har man her gjort sig skyldig i en betydelig Overdrivelse; den gjennemstrømmende Vandmasse er saa- ledes i Virkeligheden kun 75 Millioner Kubikalen, eller noget over Halvdelen af den tidligere angivne Størrelse. Den Første, som opdagede Golfstrømmen, var Spanieren Ponce de Leon, som i Aaret 1513 fire Gange krydsede samme netop i de oven beskrevne Snævringer. Den egentlige Opdager af Golf- strømmen ude i Havet er dog Hernando Cortez’s Overstyrmand Alaminos, som den 26de Juli 1519 afgik fra Vera Cruz: passerede Snævringerne og, idet han holdt sig mod Nord og lod sig føre øster paa af Strømningen, efter to Maaneder naaede Spanien og saaledes med denne for hin Tid uhørt korte Frist bragte Meldingen om Mejicos Opdagelse. Saa vigtig er i det Hele taget denne Hav- strøm for vor Verdensdels Forbindelse med den nye Verden, at man tør paastaa, at Golfstrømmen har en mægtig Del i Nord- amerikas raske Kultivering. Hvis denne Strøm ikke havde været *) Se især Petermann: Geografische Mittheilungen. 1870, S. 201—24. Findlay: Memoir' of the Atlantic North Ocean, S. 369—405 (3dje Udg. 1873).