Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Golfstrømmen. 189 til, vilde Columbus ikke have kunnet opstille flere af de vigtigste Beviser, han anførte for Tilværelsen af vestlige Lande; men paa Grund af de varme Vandes Kredsløb i det nordatlantiske Ocean var der flere Gange drevet Stammer af ukjendte Træer i Land ved Azorerne, fremdeles udskaarne Træstykker, ja. endog Lig med fremmede Ansigtstræk. Derhos erfarede Columbus selv af Ny- byggerne paa Azorerne, at man paa Farter mod Vest var truffen paa Barker, som førte fremmedagtige Mænd. Man behøver her ikke absolut at tænke paa amerikanske Urindbyggere, som af Vinden vare forslaaede af deres Kaas; men det er en Kjends- gjerning, at der gjentagne Gange er kommet Grønlændere over til Evropas nordvestlige Kyster, og de kunne kun være komne herover ved Golfstrømmen og Nordvestvinden. Allerede Plinius véd at for- tælle om saadannne mørkt farvede Mennesker, som Qv. Metellus Geler under sit Proconsulat i Gallien fik forærende af Boiernes eller JSfEvernes Konge, og som vare indstrandede i det nordvestlige Tyskland. Ligesaa høre vi under Kejser Frederik Barbarossa tale om’„Indere", der vare forslaaede til samme Kyst, ja Kardinal Bembo beretter endog, at i Aaret 1508 blev en Kano med syv Mand af lille Væxt og et fremmed Ydre kapret af et fransk Skib. Ingen forstod disse Folks Sprog; deres Klædning var sammensyet af Fiskeskind, de aad raat Kjød og drak Blod som Vin. Sex af disse Mænd døde paa Rejsen; den syvende, en Yngling, blev fore- stillet for Klagen, som opholdt sig i Orléans. Den Beskrivelse, vi erholde o$T disse ukjendte Menneskers Udseende og Adfærd, passer ganske paa Eskimoerne. Meget hyppige ere dernæst de amerikanske Planter, som Golfstrømmen skyller op paa de evro- pæiske Øer. Ved Islands og Færøernes Kyster findes Mimosefrø („Vettenyrer"), ja tidligere opskylledes Drivtømmer af amerikanske Træsorter i saadan Mængde, at det afgav tilstrækkeligt Bygnings- tømmer og Brændsel, å'ltsaa ganske tilsvarende Forhold, vi alt have lært at kjende ved Aléuterne, hvor der ikke voxer noget Træ, og hvis Beboere med Hensyn til deres Bygningstømmer og Baade- bygning udelukkende ere henviste til Drivtømmeret. ■ Golfstrømmen traadte paa en Maade ud af Forglemmelsen, da den berømte Benjamin Franklin i Aaret 1775 opdagede, at den blotte Sænkning af et Thermometer i Atlanterhavets Bølger er til- strækkelig til at godtgjøre, om et Skib befinder sig i Golfstrømmen