Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

190 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme. eller ikke. Saa skarp kan paa sine Steder Golfstrømmens Be- grænsning være, at f. Ex. den engelske Admiral Milne under en Fart fra Halifax til Bermuda i Maj 1861 maalte en Temperatur af 21° C. i sit Skibs Forstavn, ved Bagstavnen derimod kun 4x/2, altsaa en Forskjel af I6V20 C. paa en Skibslængcle. Franklins Opdagelse er af stor Betydning for den atlantiske Skibsfart; thi for Farten fra Amerika til Evropa er Golfstrømmens drivende Kraft, som vi alt saae fra Alaminos’s Rejse, af væsentlig Betydning, medens Sømanden omvendt, saa vidt mulig, undgaar denne mocl- gaaende Strømning, naar han er paa Fart mod Vest. I det Hele er Golfstrømmen, og ikke med urette, berygtet for sin Taage, Storm og Uvejr, som med Forkjærlighed optræde i dens Omraade, og hvorved den om Vinteren allerede paa lang Afstand bebuder sin Tilværelse; Amerikanerne kalde den derfor ogsaa „Stormkongen“ eller „Stormenes FaderAarsagen til denne Atmosfærens Uro maa søges i Golfstrømmens større Varme i Sammenligning med de tilgrænsende Halvdele, hvorved der fremkaldes en Art atmosfæriske Golfstrømme over Havstrømningen, noget, vi senere skulle komme tilbage til. Vi omtalte oven for (S. 188) Golfstrømmens Udløb gjennem Snævringen ved Beminiøerne, et Par af de vestligste Bahamaøer. Vi angave den Vandmængde, som her strømmer ud i det aabne Atlanterhav, til 75 Millioner Kubikalen i Sekundet, en Vandmasse, om hvis Størrelse vi tilnærmelsesvis faa et Begreb, naar vi høre, at den er 30 Gange større end hele den samlede Vandmasse, som alle Jordens Floder i samme Tidsafsnit føre ud i Oceanet. Hav- strømningens mekaniske Kraft er samtidig saare betydelig; men naar Maury faar ud, at denne Kraft vilde være tilstrækkelig til at trans- portere en Byrde af 90 000 Millioner Tons med en Fart af 3 Mil i Timen op acl et Skraaplan med 3 Tommers Stigning pr. Mil — fraset Gnidningsmodstanden — er denne Angivelse dog i høj Grad overdreven og beror paa de ældre Overvurderinger af Strømmens Vandmasse. I øvrigt naar Golfstrømmen under sit videre Løb ingensteds ned til Havbunden, men hviler gjennemsnitlig i et, flere Tusende Alen dybt, Leje af koldt Vand. I dette kolde Vandleje har Strømmen lige som hulet sig en Flodseng, men flytter dog samme periodisk i Aarets Løb; Golfstrømmen svajer efter Maurys Udtryk som en uhyre Vimpel frem og tilbage i det atlantiske Hav.