Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Den varme Driftstrøm. 191 Vi skulle senere komme lidt nærmere ind paa selve Golf- strømmens Varmeforhold, men ville her kun modsige de ældre overdrevne Anskuelser om denne Strømnings Indflydelse paa Evropas Klima. Allerede den berømte engelske Hydrograf Findlay paastod, at Golfstrømmen var aldeles utilstrækkelig til at naa Evropas Kyster og at udøve en mærkelig Indflydelse paa sammes Klima, og ogsaa andre Avtoriteter, som Carpenter og Blunt, have udtalt sig i samme Retning. Man har nemlig helt villet overse den egentlige Æqvatorialstrøm, der, som vi saae S. 178, holder sig øst for Antillerne og tvinges af dem op mod Nord. Hen over denne Strømning flyder den varme Golfstrøm i et Lag, hvis Mægtighed vel næppe nogensteds overskrider 600 Fod. Alt som Æqvatorial- strømmen imidlertid kommer længere op under de højere Bredde- grader, antager den efterhaanden en mere og mere østlig Retning og flyder altsaa omtrent under den 40° n. Br. tilbage igjen mod den gamle Verdens Vestkyst, hvor en Del af dens Vande langs Portugals og Nordafrikas Kyst bøjer mod Syd for senere at gaa over i den vestlige Driftstrøm og begynde et nyt Kredsløb. Æqvatorialstrømmens varmere Vande naa altsaa langt over til Evropasiden; men dette Faktum er paa langt nær tilstrækkeligt til at klare Evropas saa overordentlig begunstigede Stilling i klimatisk Henseende. Her faa de sydvestlige Vinde, som en stor Del af Aaret blæse over Atlanterhavet, en afgjørende Betydning. Vi have tidligere paavist (se S. 170), hvorledes slige fremherskende Vinde, skjønt de ej ere konstante, dog meget vel kunne frembringe Drift- strømme, og dette er netop Tilfældet i det nordlige Atlanterhav. Sydvestvindene frembringe altsaa her en Driftstrøm, som fører Atlanterhavets varme Overfladevand langs Evropasiden helt op i Ishavet. Hertil kommer endnu den Betydning, som maa tillægges de oven for S. 92 berørte undersøiske Terrasser og Grunde, som omtrentlig afspærre Ishavet fra den nordlige Del af Atlanterhavet. Alle de britiske Øer, Shetland iberegnet, ligge paa en udstrakt Banke, som ingensteds ligger under 100 Favnes Dybde; en Del af denne Banke optages af Vesterhavet, som er meget grundt og kun i sin nordlige Del (fra Skotland til Norge) opviser Dybder mellem 50—100 Favne. Færøerne ligge ligeledes paa en temmelig udstrakt Banke, og fra denne Øgruppe fører en sammenhængende og bred undersøisk Ryg, som gjennemsnitlig kun ligger 250 Favne under