Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
Det nordlige Atlanterhavs \ arme Strømme.
findes drivende hen imod og langs den lige over for Øen liggende
grønlandske Kyst, ikke driver hen til Islands Vest- og Sydkyst,
hvor Skibsfarten derfor aldrig bliver afbrudt paa Grund af denne
Is, og om end de fleste Fjorde og Vige i strænge Vintre fryse til
paa Island, kunne dog Fiskerne drive Fiskeri hele Aaret rundt i
de to store Bugter, Faxe- og Bredefjord, som indtage Islands Vest-
kyst, idet disse Bugter paa Grund af de varmere Strømningers
Indflydelse aldrig blive tillagte, og, endskjønt Dagene paa Islands
Bredde ere meget korte om Vinteren og Vejrliget stormende, har
det dog lykkedes det saakaldte Postskib, endog i Kjærnen af
Vinteren, at udføre sine Rejser mellem Havnefjord og England,
uden nogen Sinde at være bleven liindret, hverken af den grøn-
landske Drivis eller Isen i Fjordene og Vigene“*). Orlogsskonnerten
Fyllas Maalinger i 1877 og meteorologiske Iagttagelser paa Grims-
ey**) have dernæst godtgjort, at denne varme Strøm, Irminger-
Strømmen, ved Kap Nord drejer mod Øst og baade Sommer og
Vinter følger Islands Nordkyst.
Atlanterhavets varme Overfladestrøm skytter saaledes ogsaa
Island mod den barske Vinterkulde, som hjemsøger den grønlandske
Østkyst, der ligger under de tilsvarende Breddegrader. I Reykjavik
har man ikke iagttaget en højere Kulde end 4- 131/20 C.; men det
er intet Under, at Forholdet er saaledes, thi den „varme Strøm er
Islands Fyrbøder og besørger Fyringen". Dette fremgaar endnu
tydeligere af Forholdet ved Grimsey. Skjønt denne 0 ligger under
Polarkredsen og er udsat for Vindretninger, som stryge hen over
den østgrønlandske Isstrøm og saaledes medbringe stærkt afkølet
Luft, er Middelvarmen for Januar dog kun 4- 2°, altsaa lige saa
mild som ved Norges Vestkyst paa samme Bredde-***) og varmere
end i det indre Sydsverige, som ligger 150 Mil sydligere. Det er
saaledes utvivlsomt, at Havet er en meget kraftig Varmekilde,
ogsaa for hele Islands Nordkyst; men det bør dog ikke forties, at
det kun er Vinterklimaet, som er forholdsvis mildt, Foraaret er
forholdsvis meget barskt, Marts er den koldeste Maaned (-4-
og Sommeren har kun en ringe Varme; saaledes overgaar Middel-
*) Strømninger og Isdrift ved Island. „Tidsskrift for Søvæsen“, 1861.
**) En lille 0, sex Mil nord for Islands Nordkyst, lige under Polarkredsen.
***)Bodø, 3/4° nordligere har 4- 21/2°, Brønø, 1° sydligere, har 4- 2°.