Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Kystklima paa Bären Eiland. 205 varmen i Avgust, den varmeste Maaned, næppe Majvarmen hos os. Hertil kommer endnu en anden Omstændighed, at der af og til paa Island kan indtræde meget strænge og langvarige Vintre, naar Grønlandsisen nemlig presses helt ind paa Nordvest- og Nord- landet, ja endog ligger et godt Stykke ned ad Østkysten. I saa Tilfælde dækkes den varme Strøm saa fuldkomment af Isen og det dermed følgende kolde Smeltevand, at den ikke mere er i Stand til at udøve nogen mildnende Indflydelse paa Klimaet; en grøn- landsk Kulde udbreder sig som Følge heraf ikke alene over Nord- landet, men til Dels over hele Island. Saaledes var t. Ex. Vinteren i 1873—74, der var saa usædvanlig mild i Nordevropa, meget stræng paa Island. Isen laa i hele 4 Maaneder, lige til Maj, langs Nordlandet, Middelvarmen for Januar gik derfor paa Grimsey ned under den normale (4-IP/20 C.), og baade Øst- og Vestkysten havde for samme Maaned en Middelvarme, der var sex Grader under den normale. Slige stærke Kuldeanfald kunne indtræde langt hen paa Foraaret som Følge af Isens Nærmelse, men heldig- vis ere disse Tilfælde dog kun sjældne*). Atlanterhavets varme Vande trænge langt op i Ishavet til Spitzbergens og Novaja-Semljas Vestkyst. Syd for Spitzbergen under 74°—75° n. Br. ligger den lille Bjørneø (Bären Eiland), som opdagedes 1596 af Hollænderen Barents og senest (1868) er bleven nøjagtig undersøgt af den svenske Polarexpedition under A. Nordenskiøld og Kaptejn F. V. v. Otter- Øen danner en temmelig jævn Højslette, som i et enkelt Bjærg naar 1200 Fods Højde og frembyder et uudsigelig øde Ud- seende; den synes nemlig at ligge øst for den varme Strøm og uden for dens Indflydelse, hvorfor Klimaet ogsaa er mere barsk, end man skulde vente efter Øens Beliggenhed; tætte Taager indhylle ofte hele Øen, og rasende Storme feje hen over den. Klimatiske Iagttagelser ere anstillede af den norske Fangstkaptejn Sivert Tobiesen fra den 6te Avgust 1865 til den 19de Juni 1866, tre Gange daglig. Dog allerede tidligere, fra Aaret 1822, havde norske Hvalrosjægere gjentagne Gange overvintret paa Bjørneøen, og deres Erfaring om Vejrligets Gang i hint Aar er følgende: *) Jfr. i det Hele Kapt. N. Hoffmeyer: Havets Strømninger ved Island. Geogr. Tidsskrift II, 88—98.