Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
210 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme. med en smuk, hvid Moskoral (Polyzoon). Efter nogen Tids Forløb brække de saaledes forkalkede Blærer af, og hvor der findes megen Sargassotang, er Havet ligesom overstrøet med disse smaa, hvide Kugler. Tæt ved Plantens Midte, mod Enden af Grenene, begynde de savtakkede Blade, som ligne Pilens, i Begyndelsen brune og stive, men længere frem lysere, finere og friskere. De unge friske Blade og Luftblærer ere sædvanligvis smykkede med en Campanularias stilkede Bæger. Algemassernes almindelige Farve er olivengrøn i alle Afskygninger, dog er den gulagtige Tone stærkt fremherskende paa de unge voxende Grene; men denne Farve afbrydes dog hyppig ved de fine Grene, som ere plettede af Moskorallens livlige Hvide, og af det blaa Vand, som skimter igjennem. Aabningerne i Netværket. Virkningen af slige Marker og Pletter med Alger i deres stærke, men dog harmoniske Mod- sætning til det omgivende dybe Blaa er meget behagelig. Disse svømmende Øer have ejendommelige Beboere, og jeg kjender intet mere fuldkomment Exempel paa skyttende Lighed end det, som Sargassotangens Dyreverden frembyder. Dyr, der drive om paa Havets Overflade med en saa tarvelig Beskyttelse, som de kunne finde bag det skrøbelige Tanglag, maa være udsatte for overordent- lige Farer fra de skarptsynede Søfugle over dem og de graadige Fisk under dem; men alle til Hobe ligne de i Form og Farve saa skuffende deres svømmende Hjem, og følgelig ogsaa hver- andre, at vi ret vel kunne tænke os, hvorledes Fugle og Fisk kunne lade sig skuffe heraf. Til det mest besynderlige af disse Tangdyr hører den groteske lille Tudsefisk (Antennarius marmo- ratus), som vi aldrig fandt mere end to Tommer lang. Det er denne Fisk, som af Søtang og ved Hjælp a£ udsvedte Traade danner sig de ejendommelige Reder, man hyppig træffer paa i Golfstrømmen. En Art nøgne Snegle (Scillæa pelagica) bebor ligeledes ofte Tangen, og en lille korthalet Krabbe (Nautilo- grapsus minutus) sværmer om paa Tangen og enhver svømmende Gjenstand, og det er mærkeligt at se, hvorledes den lille Skab- .ning i Farve sædvanligvis svarer til den Gjenstand, den just bebor“.