Sargassohavet.
209
70° vesti. L. f. Paris. Inden for dette uhyre Rum ligger der ved
den østlige og vestlige Grænse to Hovedmasser, som ere forbundne
indbyrdes ved en smallere Stribe. Allerede for mere end tyve Aar
tilbage har Leps gjort det Forslag at opfiske denne Tang i store
Kvantiteter og anvende den som Gødning paa Markerne; hvor vidt
dette Forslag er praktisk, maa henstaa uafgjort; men i hvert Fald
har man hidtil endnu ikke tænkt paa at virkeliggjøre det.
De nyeste Undersøgelser af Sargassohavet ere anstillede af
Naturforskerne paa „Challenger“. „De svømmende Tangmasser“,
■beretter W. Thomsen, „have sædvanligvis 2—9 Fod i Gjennemsnit,
Fig. 72. Sargassotang.
men undertiden ere de langt større: en eller to Gange saae vi
Marker pan flere Tønder Lands Udstrækning, og slige større
Flader forekomme sandsynligvis hyppigere hen imod Midten af
Omraadet for deres Udbredelse. De bestaa af et eneste stærkt
forgrenet Lag af Sargassum bacciferum, som ikke ere flettede ind
i hverandre, men næsten svømme frit omkring og kun lige have
saa megen Forbindelse indbyrdes, at deres Masser holdes sammen.
Hvert Bundt har en brun, traadagtig, stærk forgrenet Midtstamme,
som er besat med smaa Luftblærer paa korte Stilke. I Midten af
Planterne ere de fleste af disse Luftblærer gaaede ud og overtrukne
Klein.
14