Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

 230 Kilderne. । troede at høre venlige Geniers Stemmer. For den moderne Verdens- anskuelse, saaledes som den først og fremmest skyldes Kristen- dommen, flygtede nu visselig disse hedenske Guddomme bort fra Jorden; men den dybe, med en vis Vemod blandede Naturfølelse blev tilbage i Menneskets Bryst, og saaledes se vi endnu den Dag i Dag den rislende Kilde poetisk forherliget. Kilder forefindes paa de forskjelligste Lokaliteter af Jordover- fladen, paa Bjærgenes Skraaninger og ved deres Fod saa vel som paa Lavlandenes vidt strakte Sletter, ved Strandbredden saa godt som i Sumpene, paa Flodernes Bund og i Havets Dyb. De under- søiske Kilder i det caribiske Hav paa Cubas Sydside have vi allerede omtalt S. 70. Efter Reclus udspringer der i Rhöne- mundingernes Departement talrige Kilder paa Havbunden i for- skjellig Afstand fra Kysten. En af disse Kilder, Port Miou ved Cassis, danner paa Havets Overflade en saa anselig Strøm, at den kan rive svømmende Gjenstande langt bort med sig. Ved Saint- Nazaire, Ciotat, Cannes, San-Remo og Spezzia sprudle ligeledes Ferskvandskilder frem midt i de salte Bølger, og man har endogsaa forsøgt tilnærmelsesvis at bestemme deres Mægtighed. Den franske Geolog Villeneuve-Flayosc anslaar den samlede Vandmængde, som de undersøiske Tilløb udgyde i Middelhavet mellem Nizza og Genua, til 80 Tønder i Sekundet. Mange undersøiske Kilder ved den pro- vencalske og liguriske Kyst udspringe paa betydelige Dybder. Kil- derne ved Cannes udspringe 520 Fod under Havets Overflade, de ved San-Remo ligge paa 930 Fods Dybde, og 3 Fjerdingvej syd for Kap Saint Martin, mellem Monaco og Mentone, skal der endog udspringe en Ferskvandskilde i en Hav dybde af mere end 2000 Fod. Efter Bøttger sprudler der i mare piccolo eller Tarantos store Havn, i nogen Afstand fra Galesus’s Munding, Ferskvand frem med saa stor Kraft, at man kan øse det op uden mindste Iblanding af Brakvand. Paa lignende Maade træffer man i Thaus Saltlaguner ved Cette et dybt Sted, hvor en Søjle Drikkevand sprudler frem med saa stor Kraft, at den slaar Bølger. Ved Ragusa ender Cal- motta-Kanalen i Havnen Val’ Ombla, som forsynes med Vand fra Ariona, en underjordisk Flod, der med forbavsende Kraft vælder frem ved Foden af Bjærget Regatz. Ogsaa i Cattaros og den tyrkiske By Avlonas Havne finder man Ferskvandskilder. Gaa vi længere syd paa langs det joniske Havs Kyst, finde vi ved Agio