Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
232 Kilderne. udgjør kun en Tredjedel af den Regn, som falder paa Seines-- Flodegn; de tvende andre Tredjedele vende altsaa enten ved For- dampning igjen tilbage til Luftkredsen, eller tjene til Planternes og Dyrenes Ophold, eller naa ad underjordiske Veje tilbage igjen til Havet. Dalton har forsøgt at udfinde Forholdet mellem Eng- lands Regnmængde og de Vandmasser, som bortføres gjennem Floderne; han udfandt, at Nedbøren aarlig paa det nærmeste leverer 3/10 Kubikmil Vand, medens Floderne i samme Tid kun bortføre omtrent Vio Kubikmil. Ogsaa efter denne Undersøgelse ville altsaa to Tredjedele af den samlede Regnmængde gaa bort gjennem Fordampning eller forbruges af det organiske Liv. Til- svarende Undersøgelser med andre Floder have ført til lignende Resultater; overalt er det kun en Del af Regnmængden, fra Halv- delen til Fjerdedelen, som atter naar tilbage til Oceanet. Naar det saaledes maa staa fast som en ubestridelig Kjends- gjerning, at Regnen og Sneen tilfører Fastlandet mere Vand, end Floderne atter føre bort, udkræver dog den Maade, hvorpaa dette atmosfæriske Vand i Jordens Indre samles til Kilder, en nøjere Undersøgelse og Belysning. Som alt berørt, have Forsøg paavist, at visse Jordbundslag kun lade Regnmængden trænge igjennem til en meget ringe Dybde; slige Jordbundslag egne sig altsaa ikke til at danne Kilder. Betragte vi derimod et Sandlag, finde vi, at samme lader Vandet næsten som gjennem et Saald trænge ned til store Dybder. Noget Lignende gjælder om Klippegrund med isprængte Revner, særlig om Kalksten. I Cornwall har man i visse Gruber, der ere huggede ud i Kalkstenen, gjort den Erfaring, at Vandet voxer paa de dybeste Steder, nogle Timer efter at det har begyndt at regne paa Jordens Overflade. Man behøver i øvrigt ikke at trænge langt ned i Jordens Indre for at paavise den Fugtig- hed, som svarer til Regnen; allerede i dybe Kjældere drypper det efter et stærkt Regnskyl. Navnlig i Kalkstensformationen kan man særlig godt studere Kildernes umiddelbare Sammenhæng med Nedbøren fra Luftkredsen. En af de interessanteste Egne i denne Henseende er Altmiihlalp i Bayern. Den hele Højslette har slet ingen Kilder, hvad der for øvrigt gjælder om Rauhe Alp i det Hele taget. Man har her ikke andet Vand, end hvad man kan opsamle ved Snesmeltning og ved Regn, fra Hustage og Vandrender; det opbevares til Husholdningen