Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
Kilderne.
udgjør kun en Tredjedel af den Regn, som falder paa Seines--
Flodegn; de tvende andre Tredjedele vende altsaa enten ved For-
dampning igjen tilbage til Luftkredsen, eller tjene til Planternes
og Dyrenes Ophold, eller naa ad underjordiske Veje tilbage igjen
til Havet. Dalton har forsøgt at udfinde Forholdet mellem Eng-
lands Regnmængde og de Vandmasser, som bortføres gjennem
Floderne; han udfandt, at Nedbøren aarlig paa det nærmeste
leverer 3/10 Kubikmil Vand, medens Floderne i samme Tid kun
bortføre omtrent Vio Kubikmil. Ogsaa efter denne Undersøgelse
ville altsaa to Tredjedele af den samlede Regnmængde gaa bort
gjennem Fordampning eller forbruges af det organiske Liv. Til-
svarende Undersøgelser med andre Floder have ført til lignende
Resultater; overalt er det kun en Del af Regnmængden, fra Halv-
delen til Fjerdedelen, som atter naar tilbage til Oceanet.
Naar det saaledes maa staa fast som en ubestridelig Kjends-
gjerning, at Regnen og Sneen tilfører Fastlandet mere Vand, end
Floderne atter føre bort, udkræver dog den Maade, hvorpaa dette
atmosfæriske Vand i Jordens Indre samles til Kilder, en nøjere
Undersøgelse og Belysning. Som alt berørt, have Forsøg paavist,
at visse Jordbundslag kun lade Regnmængden trænge igjennem til
en meget ringe Dybde; slige Jordbundslag egne sig altsaa ikke til
at danne Kilder. Betragte vi derimod et Sandlag, finde vi, at
samme lader Vandet næsten som gjennem et Saald trænge ned til
store Dybder. Noget Lignende gjælder om Klippegrund med
isprængte Revner, særlig om Kalksten. I Cornwall har man i visse
Gruber, der ere huggede ud i Kalkstenen, gjort den Erfaring, at
Vandet voxer paa de dybeste Steder, nogle Timer efter at det har
begyndt at regne paa Jordens Overflade. Man behøver i øvrigt
ikke at trænge langt ned i Jordens Indre for at paavise den Fugtig-
hed, som svarer til Regnen; allerede i dybe Kjældere drypper det
efter et stærkt Regnskyl.
Navnlig i Kalkstensformationen kan man særlig godt studere
Kildernes umiddelbare Sammenhæng med Nedbøren fra Luftkredsen.
En af de interessanteste Egne i denne Henseende er Altmiihlalp i
Bayern. Den hele Højslette har slet ingen Kilder, hvad der for
øvrigt gjælder om Rauhe Alp i det Hele taget. Man har her ikke
andet Vand, end hvad man kan opsamle ved Snesmeltning og ved
Regn, fra Hustage og Vandrender; det opbevares til Husholdningen