Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Deres Oprindelse. 233 i Cisterner, for Kvæget i store vancltætte Gruber (Hiilser). Naar det en rum Tid ikke har regnet, have Bønderne ingen anden Udvej end med stor Møje og Bekostning at slæbe Vand op fra Dalen i Nabolaget. Nedbøren synker strax gjennem Kalkfløtsens talløse Revner og Spring ned til Bjærgmassernes faste Grund og fremtræde i Dalene ved Bjærgvæggeues Fod som mægtige Kilder. Naar man dog hist og lier paa Højsletten finder Brønde, og det selv i betydelig Højde, maa Aarsagen hertil søges i tykke, fast- sluttede Underlag af Lerjord, som hindre Vandets Gjennemsivning og Afløb. Lignende Forhold træffer man paa den Bjærgaas, man kommer over paa Vejen fra Paderborn til Cassel. Paa hele denne Ryg finder man næsten slet ingen eller kun meget sparsomt flydende Kilder, der sandsynligvis skyldes vandtætte Lag i Kridt- mergelen. I tre Landsbyer, de saakaldte tørre Landsbyer, som ligge paa denne Aas, findes kun en eneste, 80 Fod dyb Brønd, der utvivlsomt skyldes et sligt vandtæt Lag; men en Tørke udtørrer ogsaa let denne Brønd. Det er denne næsten fuldstændige Vand- mangel, som de tre Landsbyer have at takke for deres Tilnavn. Denne Jordbundens Evne til at sluge store Vandmasser be- nyttes undertiden til at fjærne samme. Saaledes beretter Arago, at Sletten Paluns ved Marseille tidligere var et vidtstrakt Sump- omraade; men Kong René lod anlægge et stort Antal Huller eller Skaktbrønde, paa Provencalsk kaldede embugs (Tragte). Disse Huller bortføre endnu den Dag i Dag de Vandmasser, som ellers vilde unddrage hele Omegnen for Kulturen; man forsikrer, at det Vand, som siuges af disse „embugs“, efter et underjordisk Løb danne de oven nævnte Springkilder i Port Miou, i Nærheden af Cassis. Floden Orbe i Jurabjærgene, der kommer fra Søen les Rousses, tilfører Søen Joux mere Vand, end der gaar bort fra samme ved Fordampning; men dog bevarer samme Sø sit Vandspejl næsten uforandret, skjønt den ikke har noget Afløb. „Aarsagen hertil44, siger Saussure. „maa søges i, at Naturen har beredt dens Vande underjordiske Veje, hvori de styrte sig og forsvinde. Da det for Dalens Beboere er af største Vigtighed, at disse naturlige Afløb bevares, eftersom deres opdyrkede Land og Boliger øllers snart vilde staa under Vand, vedligeholde de dem med største Omhygge- lighed og aabne selv nye Afløb, saa snart de mærke, at Vandet