Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

234 Kilderne. ikke i tilstrækkelig Grad bliver fjærnet. Der udfordres kun, at man graver Huller paa 15—20 Fods Dybde og 8—'10 Fods Bredde i de tynde, vertikale Lag, hvis Overdel bliver synlig i lige Linje med Søbunden. Disse Brønde kaldes entonnoirs (Tragte). Det Vand, som siuges af disse Tragte, ser man igjen komme frem af Jorden P/g Fjerdingvej neden for Søens nordlige Ende og danne en smuk Kilde, der ligeledes hedder Orbe“. Hvis den her forsvarede Opfattelse, at Kildernes Udspring skyldes Nedbøren, er rigtig, er det klart, at man ikke kan træffe nogen stedse rindende Kilde paa Toppen af Bjærgene, det skulde da være, at den blev dreven derop ved det hydrostatiske Tryk af en højere Vandsøjle. Denne Slutning er saa afgjort, at Mod- standerne af vor Kildetheori da ogsaa med den største Iver have givet sig til at søge efter Kilder paa de højeste Punkter. Saa- danne Kilder syntes i Virkeligheden at være talrige nok; men. nøjere Undersøgelser godtgjorde til Stadighed, at der altid var højere liggende Flader i Nærheden, hvor fra Regnvandet kunde strømme sammen til paagjældende Kilde. En Kilde, Font Feyale, paa Mont Ventoux i de cottiske Alper skulde være dette Bjærgs højeste Punkt; men det' befandtes, at den ligger 600 Fod dybere end Toppen. Den bekjendte Hexebrønd paa Broeken nævntes lige- ledes hyppig som en Kilde paa Bjærgets højeste Tinde; men ogsaa den ligger dog 20 Fod under Bjærgets øverste Flade. Det er nu ganske vist temmelig mærkeligt, at en Kilde, hvis Munding ligger saa lidet dyb og derhos udspringer paa en Top, der . .ikke engang er skovgroet, virkelig flyder til Stadighed og daglig leverer 320 Tønder Vand; men naar man blot tør anslaa 'Radien i den højere liggende Flade til 500 Fod og anslaar den aarlige Regnmængde til 2 Fod, kunde denne Kilde daglig levere 1000 Tønder, forudsat at Jordbunden, som bestaar af Granitsand, lader alt Regnvandet sive igjennem til det faste Granitunderlag. Det Paafaldende ved den hele Fremtoning forsvinder dernæst fuldstændig, naar man frem- deles betænker, hvor tidlig paa Aaret der her falder Sne, hvor længe den holder sig, og hvorledes denne Top næsten stadig er hyllet i Taage og omgivet af Skyer, hvis Dunster rigelig væde