Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Deres Oprindelse. 235 Mosset og Urterne paa den skovløse Flade. Saaledes er det ikke noget Under, at Kilden stadig flyder, at det hedder sig, at den aldrig tørrer ud; det sker nu rigtignok ogsaa sjælden; men det kan dog ske, som Tilfældet var i Sommeren 1786. Her og de fleste Steder lader der sig næsten altid føre Bevis for, at Regnvandet strækker til at vedligeholde Kilderne; men der kan ganske vist forekomme Tilfælde, hvor Forklaringen falder vanskeligere. Saaledes ligger der paa Ochsenkopfe i Fichtelgeberge en Kilde, hvis Vandforsyning det efter Parrot falder lidt vanskelig at forklare. Ochsenkopfe, siger bemeldte Forfatter, bestaar af Granitblokke, som ere bevoxede med højstammede Graner og et yderst yppigt Mostæppe; kun den øverste Flade er nøgen og til Dels overgroet med Lavarter. Mosset er stadig fugtigt og en Sommerdag saa vaadt, at man kun med gjennemblødt Fodtøj kan naa frem til Toppen. Omtrent 18—20 Fod under den højeste Flade ligger en lille Hule, som dannes af de uordentlig opliobede Blokke. Bunden i denne lille Hule er dækket med Vand til en ubestemmelig Dybde, og man hører en uafbrudt Rislen gjennem Kløfterne. De nærmeste Beboere forsikre, at dette lille Afløb stadig er til, og antage, at dette er Mains virkelige Kilde. Over- fladen over denne Hule er ikke af nogen betydelig Størrelse og i hvert Fald ikke saa betydelig, at den kan opfange saa meget Regnvand, at Kilden kan næres gjennem samme. Parrot troede at maatte antage, at Luftkredsens Vanddampe bleve fortættede ved Mostæppet; denne Forudsætning er dog util- stedelig; men naar man blot betænker, at Ochsenkopfe er en Bjærgryg paa en Mils Længde, og at den lille Sø ikke nøjagtig indtager det højeste Punkt, synes der heller ikke i foreliggende Tilfælde noget til Hinder for den Antagelse, at Kilden næres ved Nedbøren. Naar vi derimod høre af Dolomieu, at han i Bjærg- massen paa Pantellaria (en lille vulkansk 0, 12 Mil sydvest for Sicilien) fandt en Grotte, af hvis Bund der trængte fugtige Dunster op, som fortættedes paa Hvælvingen, dryppede ned og dannede en stadig rindende Kilde, maa vi indrømme, at under visse særlige Forhold kunne Kilder undtagelsesvis fremkomme ved Fortætning af fordampet Vand. Noget Lignende beretter Dolomieu fra Stromboli. Efter denne Forsker findes der her i en Hule, som er ophobet af Slakker og vulkansk Aske, en Kilde, som leverer frisk og drikkeligt