Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Geografiens Opgave.' 11 Har den ikke staalsat hans Hjærte, præget hans Karakter, i legemlig og aandelig Henseende skabt ham. som han er? Med Lethed kunde vi hente andre tilsvarende Exempler fra a or Verdensdel. Fraregnet ethnologiske Ejendommeligheder er Fransk- manden gjennem Frankrigs Jordbund, Englænderen ved sine Øers vidunderlige Beliggenhed bleven til det, han er. \ i skulis dog ikke her øge vore Exemplers Tal; thi overalt støde vi paa den uomtviste- lige Kjendsgjerning, at Kulturudviklingen er betinget af ydre, geo- tektoniske Forhold og maa skifte med disse. Den Gang Mellem- evropa endnu stivnede af Isbræer og husede en uselig Befolkning, hvis Rester vi muligvis gjenfinde i Eskimoerne, straalede den menneskelige Kultur i Sydøst. Nu til Dags fejer den glødende Ørkenvincls fordærvelige Pust' hen over Babylons Ruiner, og Civili- sationen har trukket sig bort fra hine Egne, hvor den i Menneske- hedens Ungdomsalder først naaede en høj Blomstring; den fulgte nu Solen, vendte sig mod Vest, overskred det atlantiske Oceans, sluttelig ogsaa det store O.ceans vidtstrakte Flade. En tidligere, ukritisk Tid syslede meget med Øen Atlantis, som nu er -sunken i Havet, men skulde have ligget i det. vestlige Ocean, og hvis Ind- byggere naaede den. højeste Grad af Kultur; dog ikke blot Geo- logen og Historikeren henviser alt dette til Fablernes Aerden; Nu- tidens Geografi bestrider det med lige saa vægtige Grunde. Ikke fra Vesten, men fra Østen kom Kulturen; i Asiens velsignede I lod- dale hævede Mennesket sig tidligst op over den Vildes raa Til- stand; der fra begyndte Kulturen sin Rundrejse, trængte videre frem mod Vest og opslog endelig for Aartusender sit Hovedsæde i Evropa, der frembød de gunstigste Betingelser for dens videre Ud- vikling. Dog heller ikke her vil den forblive evig; thi Jord- bundens gunstige Betingelser ere omskiftelige som Menneskets Luner; dette .fremtræder i Planetens Liv visselig ikke i korte Frister, men kun efter Tusencler af Aar; dog, denne Omskiftelighecl vil desuagtet visselig indtræde. Vor kortlevende Slægt har andre, mere nærliggende Opgaver at løse end at dvæle ved den dannede Menneskeheds fremtidige Flugt fra Evropa; men l idenskaben, som støtter sig til, hvad der var og hvad der er, lienpeger ogsaa paa, hvad der engang vil vorde.