Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

10 Indledning. Fremkomsten af Sprogejendommeligheder. Saaledes giver den videnskabelige Geografi vor Planets døde Overflade Liv og lader Landskabet tale et Sprog, som den Indviede fatter og tyder. Ogsaa vor Tids Landkort søge at fyldestgjøre de Krav, den højere Geografi stiller. Medens Havfladen t. Ex. tidligere blot af- tegnedes som en tom, hvid Flade, der sluttede sig til Kystridset og ikke gav anden Oplysning, end at der ikke fandtes Øer, ind- tegner man nu til Dags omhyggelig Resultaterne af Dybclernaalingerne, og alt eftersom Linjerne for samme Havdybde slutte sig mer eller mindre nøje til Kysterne, vil den Kyndige heri kunne finde værdi- fulde Fingerpeg med Hensyn til Landenes Dannelse. Medens Hav- bunden saalede’s et Steds henpeger paa ældgamle Landförbindelser, kunne beslægtede Dyre- og Planteformer, som findes spredte i store Afstande, ligeledes antyde længst forsvundne Fastlandsmasser. Vi skulle dog paa dette Sted ikke dvæle længere herved, meii allerede nu henpege paa, at den samme Videnskab ligeledes viser, hvorledes et Folks Karakter i liøj Grad betinges af det Land, det bebor. For at finde Beviser behøve vi blot at antyde, at det tropiske Bælte ikke har frembragt nogen stor Manel, Mennesket bukker hist ligesom under for de geografiske og klimatologiske Betingelsers Indflydelse; vi kunne imidlertid finde langt nærmere Exempler; de nordfrisiske Øer godtgjøre slaaende, hvorledes et Folkeslags Karakter bestemmes af Landets geografiske Betingelser. Engang var Nord-Frisland et stort, sammenhængende Landskab, til Havet skilte England fra Frankrig, og de stormende Bølger nu løsnede Stykke paa Stykke fra Frisland. Naar Mennesket optog denne Kamp med Havet, er ikke bekjendt; vi vide kun, at denne Kamp er liaardnakket og staaende, modig, men dog haabløs som ingen anden i Folkenes Historie; paa den ene Side det vældige Hav, evig paa Lur, om ikke dets Modstander skulde byde en Blot- telse, og skaanselløs ødelæggende alt, hvad der stiller sig i Vejen for det; paa den anden Side Mennesket, som er opvoxet under stadig Strid med den forbitrede Fjende, fuldt af Mod og Bestemthed, og altid beredt paa at forsvare Hustru, Børn og Ejendom mod sin Modstander. Og betragt nu engang den frisiske Bonde! Se, hvor trodsig og viljestærk, hvor tavs, men rask han træder Faren i Møde, hvor sejgt han holder fast ved alt Nedarvet ligesom ved den Plet Jord, som føder ham. Har Stormfloden ikke fostret ham?