Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Hede Springkilder.
Bækken skinner fuldkommen blaat, som Turkisblaa eller som mange
Ædelopalers Blaa. Ved Bassinets Rand fandt jeg en Temperatur
paa 84° C., saa Vandet vel maa være kogende hedt i Midten, hvor
det stadig bobler flere Fod op og ned. Uhyre Dampskyer, som
reflektere Bækkenets smukke Blaa, hvirvle i Vejret og hindre
hyppig Skuet af hele Vandfladen; men man kan stedse tydelig høre
Larmen af Sydningen og Kogningen. Min indfødte Fører fortalte,
at undertiden udslynges den hele Vandmasse pludselig med uhyre
Magt, og at man da kan se omtrent 30 Fod ned i det tomme
Bassin, der imidlertid hurtig fyldes paa ny; slige Udbrud skulle dog
kun forekomme med heftig vedholdende Østenvinde. Hvis dette
virkelig forholder sig saa, er Te-Tarata-Kilden en Geysir, som spiller
med lange Perioder, og dens Udbrud kunne maaske i Storslaaethed
maale sig med den islandske Geysirs. Te-Taratas Bækken er større
end Geysirs, den udslyngede Vandmasse maa derfor være uhyre.
„Vandet har en svag saltaltig, men ingenlunde ubehagelig
Smag og besidder i høj Grad Evnen til at forstene eller rettere
til at forkalke. Ligesom ved de islandske Kilder afsættes der
Kiselsinter eller Kiseltuf, og Sprudleren har paa Skrænten afsat
en Række Kiselterrasser, der tage sig ud som hugne af hvidt
Marmor og frembyde et Skue, som ingen Beskrivelse og intet
Billede evner at gjengive. Det er, som et Vandfald var styrtet
ned over Trinnene og pludselig forvandlet til Sten. Hver af disse
Trin have en lille ophøjet Rand, hvor fra der hænger fine Drypstens-
dannelser ned paa det næste Trin, og de forskjellige Trin danne
lige saa mange naturlige Baderum, hvor Vandet straaler i det
skjønneste Blaa, og som selv den mest rafinerte Luxus ikke vilde
kunne skabe mere prægtige eller bekvemme; man kan vælge sig
Bassinerne lave eller dybe, store eller smaa, alt efter Behag, og af
en hvilken som helst Varmegrad, da Bassinerne paa de højere
Trin, der ligge nærmest Hovedbassinet, have varmere Vand end de
lavere. Nogle af Bæknerne ere saa dybe, at man bekvemt kan
svømme om i dem.
„Fra Te-Taratakildens Fod fører en Sti gjennem Krattet langs
Bakkens Skrænt hen til den store Ngahapu-Sprudler; den ligger
omtrent 10 Fod over Søen, men tæt ved dens Bred og omgiven af
tæt Krat. Den kæmpemæssige Dampsøjle, som stadig stiger til
Vejrs, røber allerede i det Fjærne dens Beliggenhed. Bækkenet er