Rotomahana paa New-Zealand.
281
smalt, 40 Fod langt, 30 Fod bredt, Vandet i samme er klart og
gjennemsigtigt, men næsten altid i frygtelig Bevægelse; kun et Par
Sekunder ad Gangen er det roligt i Kjedelen; saa bølger den igjen
op, snart mere til den ene, snart til den anden Kant; den sætter
hvidt Skum. Vandet slynges 8—10 Fod til Vejrs, og en frygtelig
Brænding af kogende hede Bølger styrte med Larm mod Bassinets
Vægge, saa Tilskueren sky viger tilbage. Dog den ophøjede Rand
af Kiselsinter hindrer Vandet i at strømme over Sprudlekummen.
De Indfødte have ledet den lille Bæk fra Bassinet gjennem Render
af Sinter til flere, kunstig anlagte Badebassiner. Thermometeret
stiger i de varme Bølger til 98° C., Vandet faar blaat Lakmuspapir
til at rødne svagt. Den Kiselsinter, som Spindleren afsætter, har
en smudsig-brun Farve, og i de Revner og Spalter, hvor Vandet
damper frem, lægger man ogsaa Mærke til Skorper af Svovl.
„Nærmest ved den store Ngahapu - Sprudler ligger tæt ved
Bredden Springkilden Te-Takapo, en Kjedel, som er overtrukken