Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
Hede Springkilder.
med Sinter, er 10 Fod lang og bred, og har klart Vand paa 96° C.;
undertiden skal denne Sprudler springe 30—40 Fod. De talrige
mindre Kilder, sydende Dyndpytter, og rørformige, svagt forkalkede
Huller, som ligge langs Bredden mellem Te-Tarata og Te-Takapo,
have ingen særlige Navne. Ved Te-Takapo ligge nogle forladte
Hytter, og faa Skridt længere frem kommer man til en Dal eller
en Kløft, Waikanapanupa, det brogede Vand, der fortsættes en
lille Fjerdingvej i nordøstlig Retning, og i hvis Baggrund der
ligger den „grønne Sø, Rotopunamu“. Adgangen til Kløften er til-
groet og noget besværlig, og der kræves en Del Forsigtighed, da
man maa passere mangt et mistænkeligt Sted, hvor man staar i
Fare for at synke ned i det hede Dynd. I Kløften selv ser det
ud som i et Krater; de- nøgne Vægge ere frygtelig spaltede og
sønderrevne, æventyrlige Fjældtinder af rødt, hvidt og blaat Ler
rage spøgelseagtig i Vejret og true hvert Øjeblik med at styrte
sammen; det er aabenbart de sidste Rester af Grundfjældet, som
opløses af de hede Dampe, der strømme frem paa alle Ender og
Kanter. Kløftens Bund dannes af fint Dynd, og tykke sprængte og
brudte Sintersplader ligge rundt omkring som Isflader efter en
Isgang. Hist en Helvedespøl med kogende Dynd, lier en dyb Kjedel
med sydende Vand; ved Siden af samme et frygteligt Hul, hvor fra
den kogende Damp hvislende undslipper . . .“*)
Endnu langt mere storartede Springkilder og tilsvarende Frem-
toninger, der først ret ere bievne gjennemforskede i den nyere Tid,
forefindes i „Vidunderlandet" ved Øvre-Yellowstone i de forenede
Stater. Allerede 1856 fremdukkede dunkle Rygter om denne Egn,
men først i 1870 vakte General Washburnes Beretning Opmærk-
somhed i videre Kredse, og det næste Aar udsendte Unions-
regeringen Geologen, Prof. F. V. Hayden for at gjennemforske
Egnene ved Øvre-Yellowstone (den gule Stens Flod) og Madison-
floden, og hans Meddelelser overtraf langt de højeste Forventninger.
*) Med foranstaaende Skildring efter Ferd. v. Hochstetter kan sammenlignes
Dr. ph. Sv. Berggren: „Et Besøg i de vulkanske Egne paa Ny Zealand",
i Dansk geogr. Selskabs Tidsskrift I, 141—44.