Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

284 '"flede^pringkilder. Kratere. Flertallet af samme findes nær ved Floden og strækker sig 3 Mil hen langs begge Bredder. „Strax efter vor Ankomst", fortæller Hayden, „bleve vi Vidne til et i Sandhed vidunderligt Skue. En dump Torden lød i Jordens Indre, Jordskorpen bævede i alle Retninger, og pludselig brød en Dampsøjle frem af et Krater, nær ved Flodens Rand; Stødvis fulgtes denne Dampsøjle af en 6 Fod stærk Vandstraale, som hævede sig til en Højde af 200 Fod, medens Dampen steg 1000 Fod eller højere. Det vilde falde vanskeligt at skildre den Ophidselse, som greb os, medens denne Fremtoning udfoldede sig; havde vi dvælet her nogle Dage og kunnet vænne os til de uhyggelige Forbud, vilde det vel ogsaa snart være blevet os muligt i stum Forbavselse at beundre den vidunderlige Lethed og Skjønhed, hvormed den mægtige Vandstraale hele 20 Minutter blev dreven op til den svimlende Højde. Efter Udbruddet svinder Vandet flere Tommer i Bækkenet, og Varmegraden synker langsomt ned til 65,6° C. Ingen af Dalens øvrige Geysere synes at virke med en Kraft, som kan sammenstilles med „Grand-Geysir“s, hvis krystal- klare Bølger risle frem af to Huller, af hvilke det uanselige mindre, der holder og 4 Fod, dog er Hovedstraalens Udgangs- aabning. I en Omkreds af 10 Fod har der afsat sig afrundede Masser Kiseljord fra nogle Tommer til 3 Fods Mægtighed, og som ligne Svampkoraller; Bunden af Bækkenet udviser tilsvarende For- hold, og Randen er overordentlig sirlig udsmykket med perle- lignende Smaakugler. Uden for findes endnu fordelt flere tre- kantede Beholdere paa P/2—3. Fods Vidde og talrige mindre, alle fyldte med gjennemsigtigt Vand og med nydelige Indfatninger. Naar Vandet langsomt siver bort, danner der sig ved Fordamp- , ningen brede, flade Bassiner med fint farvede Forsteninger, der ."V-’. undertiden se ud som Hovederne af Jordsvampe, og enhver af de talløse Smaakanaler fremtræder i den herligste Farvepragt. Den store Aabning synes hvert tyvende Minut at komme i Oprør og stuver hele Vandmassen 10—15 Fod til Vejrs; men skjønt begge Huller ligge inden for samme Rand, kunde jeg dog ikke komme til Sikkerhed om, hvor vidt , der existerer nogen som helst Forbindelse mellem dem. Rører det sig i den større Aabning, viser „Store Geysir“ ikke Spor af Bevægelse, begge virke ganske uafhængig af hinanden. „Store Geysir“ havde under vort Ophold tvende Udbrud