Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Kæmpekvinden. ' 285 ? med et Mellemrum af 32 Timer; de ere imidlertid ikke nøjagtig periodiske, og kun flere Dages Iagttagelse vilde kunne' give til- strækkelig Oplysning herover. „Vor Forskning efter nye Vidundere førte os tværs over Fire Holefloden til en jævn Tufskraaning, og pludselig stode vi over for et stort ovalt Svælg med et Gjennemsnit af 18 og 25 Fod, med takkede Rande og bratte Vægge af graahvide Kiselsinter, der vare synlige til en Dybde af 100 Fod. Vand kunde vi ikke skimte; kun nede i Dybet gurglede og kogte det. Pludselig begyndte Vandet at stige, kogende og skummende at udstøde mægtige Damp- skyer, saa vort Selskab skyndsomst greb Flugten. Da Massen var naaet omtrent 40 Fod fra Overkanten, syntes den at beroliges, vi ilte til og saae Vandet frygtelig bølgende og skummende, medens det af og til slyngede hede Smaastraaler op til Mundingen. Da syntes Massen paa én Gang at falde i frygtelige Krampe- trækninger; med en saadan Fart, at vi næppe havde Tid at redde os til en sikker Afstand, steg Vandet med en mægtig Svulmen henved 60 Fod over Bækkenets Rand, og Toppen af denne Vandmasse blev gjermembrudt af 5 eller 6 mindre Vandsøjler paa 6—15 Tommers Diameter; de naaede op til den forbavsende Højde af 250 Fod og syntes at hidrøre fra Siderør, der i Nærheden af Overfladen forenede sig med Hovedrøret. Dette storartede Udbrud varede omtrent 20 Minutter og var det vidunderligste, vi nogen Sinde have set. Vi vendte Ryggen mod Solen, dens Stråler fyldte de funklende Vandsøjler og Taageskyer med Myriader af Regnbuer, som. under bestandig Vexling bølgede frem og tilbage, forsvandt og afløstes af andre; opløste i talløse Smaakugler styrtede de mindre Straaler tilbage som i en Diamantregn, og enhver Skygge, der kastedes paa Vandkeglen fra en lidt tættere Dampsky, straalede med en prismatisk Farveglans, som i Pragt lignede den mest vid- underlige Helgenglorie. Alt Tidligere traadte i Skygge over for dette Skue, og vi havde den Lykke i et Tidsrum af 22 Timer at kunne beundre tvende saadanne Udbrud. Denne Geysir kaldte vi „Kæmpekvinden" (Griantess). I en Afstand af 150 Alen fandt vi en 3 Fod høj symmetrisk Kegle, „Bikuben'1 (Beehive), hvis Tilværelse vi næsten havde overset ved Siden af alle disse Vidundere, og som vi ikke engang vilde have holdt for en Geysir, dersom „Bikuben“ ikke havde overtydet os om det Modsatte ved et storartet Udbrud, £ ■MM