Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310 Underjordiske Vandløb. Huler.
Afgangstiden om Morgenen Kl. 9—97g, maa opsætte sit Besøg i
Hulen til næste Dag. Gjennem en lang Kløft og tæt Skov gaar
Toget hen mod Hulens Indgang, over hvilken der sædvanlig hænger
en Taagesky; denne opstaar gjennem en Fortætning af Luftens
Vanddampe ved den lavere Temperatur i de underjordiske Rum.
Luftens Varme holder sig altid uforandret i Hulen og er omtrent
26° R.
Luften i Hulens Indre er overordentlig ren, ganske fri for
Ammoniak, og dens Kulsyreholdighed er tillige noget ringere end
uden for. Fugtigheden er derimod i høj Grad forskjellig; i mange
Dele, hvor der flyder underjordiske Vandløb, er den ikke ube-
tydelig, i andre Dele derimod saa ringe, at Lig, som bringes
her hen, snart hentørres til Mumier. Man fandt derfor paa at gjøre
Hulen til et Opholdssted for Brystsvage; der byggedes flere Huse
her nede, og her indlogerede sig femten Syge. „Et ubeskriveligt
trist Opholdssted maa Hulen have været i de lange JMaaneder for
disse Ulykkelige; man forstaar ikke, at de brøde sig om at for-
længe Tilværelsen, hvis den skulde bestaa i et Liv paa disse øde,
ubevægelige, lys- og farveløse Steder, et sandt Billede af Under-
verdenens glædeløse Skyggerige, hvor de sørgelige Boliger kun
formaaede at skabe en lille, svagt oplyst Cirkel i Mørket, hvor
Livet ikke rørte sig stærkere end hos de Dyr, hvis Hjem Hulen er.
Og det Offer, de Syge bragte ved at stænge sig inde fra Lys og
Liv, førte ikke til noget. De flyttede ind i September og bleve til
Januar, tre af dem døde her inde, de øvrige, som ikke mærkede
nogen Bedring, flyttede ud, og de fleste af dem døde da kort efter.
Hvad de vandt ved at leve i den ensformige Temperatur, have de
uden Tvivl mistet ved at savne Solens Indflydelse; det er kun
Væsner, hvis Udvikling er stemmende med den underjordiske
Verdens Fordringer, som kunne leve her. Her findes mangfoldige
Flagermus, man ser ikke faa Edderkopper og andre Insekter, og i
den underjordiske Flod svømme blinde, farveløse Fisk; men der er
for alle disse Dyr Overensstemmelse mellem deres Organisation og
Tilværelsesforhold — Omplantninger kunne ikke foregaa. Fugle
ville ikke synge, men dø her, og smaa Træer og Planter, som
bragtes med af de Syge og passedes og vandedes med den største
Omhyggelighed, vilde lige saa lidt skyde Knopper som de Stenblomster,