Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Viktoriahulen. 315 mørke Afgrunde, en gruopvækkende Kløft, som er 20 Fod Gjennemsnit og 200 Fod dyb; det er den saakaldte „Malstrøm", man standser ved. „Naar man lyser med Lamperne ned i det kulsorte Dyb, skal man kunne opdage Indgangene til forskjellige Gallerier dybt nede. Ethvert Forsøg paa at undersøge Mal- strømmen har hidtil været forgjæves. Det dristigste blev gjort af en ung Mand, som i Sommeren 1859 besøgte Hulen med Professor Wright og andre. I en Kurv, cler hang i et meget ufuldkomment Trisseværk, lod han sig hejse ned, stadig i største Fare for, at Apparatet skulde gaa i Stykker eller Kurven støde paa en uset Klippekant eller Tovet blive skaaret over. Han naaede ogsaa at komme paa nogle Steder, hvor aldrig noget levende Væsen før havde traadt; han skal ikke blot, betrædende et af de Gallerier, der udmunde i Hullet, have fundet Begyndelsen til storartede Søjlegange, som strakte sig i uransagelige Retninger, men ogsaa have set et virkeligt Vandfald. Bunden af Hulen naaede han dog ikke; neden under var bestandig det samme gaadefulde Mørke. Han ridsede sit Navn paa en af Søjlerne, William Courtland Prentice hed han. Til Dato har lian ikke fundet nogen Efterfølger Hulerne ere navnlig af stor Vigtighed for Geologien; thi ned- gravne i Lerjorden eller dækkede af stenhaarde Kalklag finder man her velbevarede Levninger af deres tidligere Beboere, og herved har Nutiden fundet en Lejlighed til at kaste et videnskabeligt Blik tilbage i en meget fjærn Fortid. Den Gransker, som undersøger og tømmer Indholdet af slige Huler, trænger successivt frem til en fj ærnere og fjærnere Fortid, og for hans aandelige Blik oprulles et Billede af forhistoriske Tider, om hvilke hverken Sange eller Sagn vide noget at melde, men hvortil hine Huler have været stumme Vidner. For at indskrænke os til et Exempel ville vi her give en kort Fremstilling af Resultaterne af de Undersøgelser, som bleve foretagne af Viktoriahulen ved Settie i Yorkshire. I denne Hules Indre fandt man i det øverste Gruslag romerske Lerkar og Mønter fra Kejserne Trajan (f 119) og Konstantin (f 337), Hulen var altsaa beboet i det fjerde Aarhundrede af vor Tids- regning. Den videnskabelige Undersøgelse fastslog fremdeles, at