Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Viktoriahulen.
315
mørke Afgrunde, en gruopvækkende Kløft, som er 20 Fod
Gjennemsnit og 200 Fod dyb; det er den saakaldte „Malstrøm",
man standser ved. „Naar man lyser med Lamperne ned i det
kulsorte Dyb, skal man kunne opdage Indgangene til forskjellige
Gallerier dybt nede. Ethvert Forsøg paa at undersøge Mal-
strømmen har hidtil været forgjæves. Det dristigste blev gjort af
en ung Mand, som i Sommeren 1859 besøgte Hulen med Professor
Wright og andre. I en Kurv, cler hang i et meget ufuldkomment
Trisseværk, lod han sig hejse ned, stadig i største Fare for, at
Apparatet skulde gaa i Stykker eller Kurven støde paa en uset
Klippekant eller Tovet blive skaaret over. Han naaede ogsaa at
komme paa nogle Steder, hvor aldrig noget levende Væsen før
havde traadt; han skal ikke blot, betrædende et af de Gallerier,
der udmunde i Hullet, have fundet Begyndelsen til storartede
Søjlegange, som strakte sig i uransagelige Retninger, men ogsaa
have set et virkeligt Vandfald. Bunden af Hulen naaede han dog
ikke; neden under var bestandig det samme gaadefulde Mørke. Han
ridsede sit Navn paa en af Søjlerne, William Courtland Prentice
hed han. Til Dato har lian ikke fundet nogen Efterfølger
Hulerne ere navnlig af stor Vigtighed for Geologien; thi ned-
gravne i Lerjorden eller dækkede af stenhaarde Kalklag finder man
her velbevarede Levninger af deres tidligere Beboere, og herved
har Nutiden fundet en Lejlighed til at kaste et videnskabeligt Blik
tilbage i en meget fjærn Fortid. Den Gransker, som undersøger
og tømmer Indholdet af slige Huler, trænger successivt frem til en
fj ærnere og fjærnere Fortid, og for hans aandelige Blik oprulles et
Billede af forhistoriske Tider, om hvilke hverken Sange eller Sagn
vide noget at melde, men hvortil hine Huler have været stumme
Vidner. For at indskrænke os til et Exempel ville vi her give en
kort Fremstilling af Resultaterne af de Undersøgelser, som bleve
foretagne af Viktoriahulen ved Settie i Yorkshire.
I denne Hules Indre fandt man i det øverste Gruslag romerske
Lerkar og Mønter fra Kejserne Trajan (f 119) og Konstantin (f 337),
Hulen var altsaa beboet i det fjerde Aarhundrede af vor Tids-
regning. Den videnskabelige Undersøgelse fastslog fremdeles, at