Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
316 Underjordiske Vandløb. Huler. indkaldte til deres og Skoter tilbage af Britterne havde for Mennesker; thi 6 Fod nys beskrevne Kulturrester, Viktoria- der fandtes talrige Knokler af Oxen, som altsaa vel havde udgjort Beboernes Hoveclnæring; men derhos fandtes Knokler af Geder, Svin og Heste, sjældnere af Hjorte og Raadyr. Sandsynligvis havde de daværende Beboere været Hyrder. Fremdeles fandtes Smykker, Glasperler og Spænder, hvis Stil henpegede paa det 5te Aar- hundrede. Tilværelsen af slige Kunstgjenstande i Hulen er paa- faldende og lader sig kun forklare saalecles, at Mennesker, der have været vante til Vellevned og Yppighed, have maattet søge Ly i Hulen og ved denne Lejlighed reddede det mest værdifulde af deres Løsøre. Historien beretter da i Virkeligheden ogsaa, hvorledes Pikterne og Skoterne, efter at de romerske Legioner vare kaldte hjem i Begyndelsen af det femte Aarhundrede, anfaldt de romani- serede Britter og tvang dem til at søge Ly i Bjærgene, Skovene og Hulerne, til det sluttelig lykkedes Britterne ved de Angelsachseres Hjælp at jage Pikter Bjærge. Dog længe før denne Beboelse hulen allerede tjent til Opholdssted under det Lag, som indeholdt de fandtes liggende paa et fast, graat Lerlag en Harpun og en Perle af Ben, Kul, tre Flintflækker samt spaltede Knokler af den brune Bjørn, Kronhjorten, Hesten og Oxen. Over de øverste Kultur- levninger, hvis Alder er beregnet at ligge 1200 Aar tidligere end de først beskrevne, havde der dannet sig et Gruslag af omtrent 2 Fods ■ Højde; hvis man nu kunde antage, at Gruset ogsaa var afsat i samme Forhold nedad, maatte Resultatet blive, at de nederste Kulturrester havde en Alder af næsten 5000 Aar. Under dette Lag fandtes den graa, sejge Lerjord; men under samme fandtes ved Hulens Indgang atter i en Dybde af 48 Fod en rødliggraa, leragtig Hulejord paa 3 Fods Tykkelse, der igjen hvilede paa et Lag store Kalkstensblokke, hvis Mellemrum vare udfyldte med Ler og groft Sand. I denne Hulejord fandtes talrige Levninger af Hulehyænen, det uldhaarede Næsehorn, Mamuthdyret, Rensdyret, Hulebjørnen o. s. v., og ved Siden heraf en Menneskeknokkel i samme Forsteningstilstand som Dyrelevningerne. Hvilke Tidsrum der ere forløbne, siden Hulen beboedes af Hyæner og Bjørne, og siden det uldhaarede Næsehorn gjennem- strejfede Skovene, vide vi ikke; men saa langt ligger denne Epoke