Schweiziske Vandfald.
349
Vandet opløses i Faldet fuldstændig til Vandstøv, saa at Floden,
der for oven ser ud som et klart Sølvbaand, sluttelig kun naar
Dalens Bund som en fin Regn. Et endnu smukkere Vandfald er
Grieszbach (se Fig. 99). Paa den nordlige Skrænt af Faulhorn
styrter Bækken i syv Trin fra en Højde af 950 Fod ned i Brienzer-
søen gjennem prægtige, skovgroede Klippegrupper. I Storartethed
staa disse Fald dog langt tilbage for Rhinfaldet ved Laufen,
en halv Times Gang fra Schaffhausen. Floden, som paa dette
Sted er 350 Fod bred, styrter her pludselig som en samlet Masse
Fig. 102. Rhinfaldet ved Laufen-
ned ad en temmelig brat, men ujævn Skraaning, der paa venstre
Side omtrent er 60, paa højre kun 45 til 50 Fod dyb. Tre for-
skjellige, med Træer og Buske bevoxede Klippetoppe, dele det
skummende Fald i fire Dele af ulige Bredde. Fra den største af
dem, der omtrent ligger midt i Faldet og paa Grund af sin Stejl-
hed kun kan bestiges af behændige og nervestærke Personer, nyder
man, især om Natten ved Maaneskin, en herlig Udsigt over Faldet,
der, naar man tager de nærmeste Strømhvirvler med, i det Hele
har en Højde af 100 Fod.