Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Hamunsøen og Hilmendfloden. 385 af 9000 Fod. Det er en uhyre Flade, saa jævn som et Gulv, og den skal efter Beboernes Udsagn strække sig lige til Lob-nor; den hele Egn danner, i det Mindste i sin østlige Del, en uhyre Salt- sump, som er bevoxet med højt Siv og vistnok udgjør Bunden af en ældre, vidt strakt Indsø. Noget lignende gjælder ogsaa andre Egne i Højasien. Vor Paastand, at Vest- og Centralasiens Vande langsomt svinde bort, finder en kraftig Støtte hos den berømte russiske Geolog og Naturforsker Gregor v. Helmersen. „De miocæne og postmiocæne Haves Forsvinden er vel intet Bevis for en absolut Formindskelse af Vandrigdommen; men ogsaa Steppeflodernes og Søernes Ud- tørring tyde herpaa. Sarafschan, som løber .forbi Buchara, naar nu til Dags kun under Flomticlen i Foraaret frem til sin Munding i Amu Darja, men taber sig ellers i Sandet eller lavvandede Søer uden at naa denne Flod. „Embafloden vælter endnu kun med Møje og sparsomt sine Vande ud i det kaspiske Hav eller rettere i tvende Limaner af samme Indhav. „Irgisfloden, som, den Gang det postpliocæne Hav havde en større Udstrækning, rimeligvis udgød sig i samme, var ikke i Stand til at følge det tilbagevigende Hav, men blev staaende ved Tschal- karsø, der aabenbart ikke er andet end en afsondret Levning af Aralsøen. Dens Vandmængde har ikke strakt til at fylde Søen og bane sig en Vej gjennem Kara-kum til Aralsøen. „Noget Lignende gjælder om alle nordlige Tilløb til den store Balkaschsø; ikke et eneste af dem naar nu til Dags frem til denne •Sø; kun de Floder, t. Ex. Ili, Karatal, som udspringe i de sydlige Bjærge og derfor ere mere vandrige, falde i Balkasch. Vi kunne her ogsaa nævne den store Hamunsø i Persien paa den sydøstlige Grænse mod Afghanistan. Professor R. Lenz, som besøgte denne Sø 1858, siger, at den kun er Resten af en ældre, langt større Sø, og delvis ganske tør. Hilmend, en af Afghanistans største Floder, der udspringer sydvest for Kabul, taber sig i sit nedre Løb i Ørkenen uden at naa frem til Hamun-Sumpen; dens Tilløb Lora naar kun i Foraarsflommen frem til Hilmend og taber sig ellers i Sandet uden at naa sin Munding. . „Det ser saaledes i Virkeligheden ud til, at det tørre Fastlands- klima i Mellemasien fordamper en større Mængde Vand, end der Klein. 25