Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Sumpe og Moser. 395 Aarsagen til det lombardiske Havs Forsvinden i den uafbrudte Tilførsel af Dyndmasser fra Isbræerne og bemærker, at en slig Udfyldning ikke kan overraske Nogen, naar man véd, at Rhinens Bræer engang have dannet det frugtbare Landskab Wetterau*), som har et Flademaal af ikke mindre end 15 Mil. Dette faar nu staa hen; men efter at Bræerne havde trukket sig tilbage, dannede i hvert Fald disse Fjorde fra det tidligere lombardiske Hav fuldstændig afsluttede Søer, hvis overstrømmende Vande endelig banede sig et Udløb mod Syd, og den Dag i Dag gjennemstrømmes de samtlige af Bifloder til Po. 19. Sumpe og Moser. Naar Vandet bliver staaende stille og blandes med Jord og hensmulrencle Planterester, og naar der saaledes fremkommer en blød, sivende og dyndet Jordbund, har en Sumpdannelse taget sin Begyndelse. Overgangen fra Søer til Sumpe sker ganske jævnt. Mangt et Kjær fremtræder i de forskjellige Aarstider snart som en Sø, snart som en Sump, og mangen Sø fremtræder som en virkelig Sumpsø, som et Vandspejl, der er omgivet af uigjennemtrængeligt Morads; hver Jiensvindende Sø bliver i Tidernes Løb en Sump eller en Mose, og afløses sluttelig af en Eng. Langs lave Flodbredder strække sig hyppig Sumpstrækninger, og Kysterne langs Havet ledsages ofte af Strandsumpe. Ligeledes kan der findes Sumpe paa Højsletter og Bjærge. De mest betydelige Sumpstrækninger forefindes i det hede Bælte, fra det skov- og kratrige Terai veel Himalajas Sydskraaning, dette Arnested for de dødeligste Sygdomme, fra det uhyre sumpige Skovbælte (Kollaerne) langs Nordranden af det abessinske Højland og til den „skrækkelige Sump“, dismal Swamp, paa Grænsen af Virginien og Nord-Carolina, som ligner en uhyre Muddermasse og omslutter en stor Sø med rødbrunt Vand. Ogsaa Halvøen Florida opfyldes af mægtige, febersvangre Sumpe, og den største Flod, *) Dette Landskab ligger mellem Bjærgmasserne Vogelsberg og Tauuus og Floderne Main og Lahn, det vandes af Floden Wetter, hvorefter det fører Navn, og hører for største Delen til Storhertugdømmet Hessen.