Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

24 Jordens Skikkelse. riet; men af den Besætning paa 60 Mand, som var afgaaet fra Malucco, vare kun 18 tilbage, og selv disse vare for største Delen syge. De andre vare dels løbne bort paa Timor, dels henrettede sammesteds paa Grund af Forbrydelser, dels omkomne paa Søen af Hunger. Resten gik den følgende Dag, i Skjorter, med bare Fødder og Voxkjærter i Hænderne, i Land og begave sig til Kirken vor kjære Frue og den hellige Maria af Antigua, hvad de under deres Trængsels Tid havde lovet at foretage. Verden var for første Gang bleven omsejlet! Det varede imidlertid 56 Aar, inden Vovestykket blev gjentaget; denne Gang var det en Englænder, Francis Drake, der i Aarene 1577—80 omsejlede Jorden, 6 Aar senere fulgtes han af en anden Englænder, Thomas Candish, derpaa kom Hollænderne, og i det 17de og 18de Aarhundrede bleve Expeditioner af denne Art mere og mere hyppige. Vi skulle derfor af Verdensomsejlere endnu særlig kun nævne Englænderne William Dampier og James Cook; den sidste omsejlede (1769—79) tre Gange Jorden og opdagede store Strækninger af Avstralien. Af danske Verdensomsejlinger bør nævnes som den betydeligste Sten Andersen Billes med Korvetten Galatliea (1845—47). Er der blot Tale om at komme Jorden rundt i den størst mulige Fart, lader det sig i vore Dage besørge i Løbet af 77, ja maaske endog i 68 Døgn, naar man benytter de forskjellige Dampskibslinjer paa bedste Maade. Det er ret interessant at se Kopernikus i hans berømte Værk*) i lidt dunkle filosofiske Udtryk sammenstille de ham bekjendte Beviser for Jordens Kugleform. Han siger: „At Jorden er kugleformig, er aldeles utvivlsomt, da den fra alle Sider støtter sig til sit Midtpunkt. Skjønt en fuldkommen Kreds ikke strax lader sig iagttage paa Grund af de høje Bjærge og de dybe Dale, har dette dog ingenlunde nogen Indflydelse paa Jordens almindelige Rundhed. Dette bliver klart paa følgende *) Hans store Værk, hvori han har fremsat det nye System, var alt færdigt 1530 — altsaa kort efter Magalhåes’s Vei’densomsejling —, men udkom først kort før hans Død under Titlen: „De orbium coelestium revolutionibus. Libri VI. “