Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Kopernikus. 25 Maade: Enhver, der — ligegyldigt hvor — rejser mod Nord, ser lidt efter lidt Himlens Nordpol under det daglige Kredsløb stige, medens den modsatte synker. De fleste Stjærner i Omegnen af den store Bjørn synes ikke at gaa ned, og i Syden nogle ikke mere at gaa op. Saaledes ser Italien ikke Canopus, der er synlig for Ægyp- terne. Og Italien ser den yderste Stjærne i Floden (Eridamis), som vor koldere Egn ikke kjender. Derimod stiger for den, som røjser mod Syd, hins Stjærnsr, iuscIgds ds, som staa højt foi os, gaa ned. At ogsaa Vandet er underkastet samme Form, iagttages paa Skibene, idet Kyster, som man ikke kan se fra Skibet, ucl- spejdes fra Spidsen af Mastetræet. Og omvendt, naar et Lys an- bringes paa Toppen af Masten, og Skibet fjærner sig fra Landet, synes de paa Kysten staaende Mennesker, at det lidt efter lidt stiger ned, til det sluttelig ligesom gaar ned og forsvinder. Det er klart, at ogsaa Vandet i Overensstemmelse med sin flydende Natur ligesom Jorden, stadig stræber nedad og ikke hæver sig højere ved Bredden, end dets Convexitet tilsteder. Efter alt dette holder jeg det endelig for afgjort, at Landet sammen med Vandet staar i Forhold til et eneste Midtpunkt, at der ikke gives noget andet Centrum for Landeomraadet, at de sønderrevne Dele af Landet, skjønt samme er tungere, fyldes med Vand, og at saa- ledes Vandet i Sammenligning med Landet er ringe, skjønt der maaske synes at være mere Vand paa Overfladen. At Landet med det omgivende Vand har en saadan Skikkelse, som Jordskyggen viser, er absolut nødvendigt; men denne formørke? Maauen i Dele af en fuldkommen Cirkel. Jorden er derfor hverken flad, som Empedokles og Anaximenes have ment, eller pavkeformig efter Leukippos, eller bækkenformig efter Heraklicl, eller paa en eller anden Maade udhulet efter Demokrit, eller valseformig efter Anaximander, eller med aftagende Tykkelse ved den nederste Ende og ubegrænset ned i Dybden, efter Xenophanes — roen den er fuldkommen rund, som Filosoferne antage." Den Kjenclsgjerning, at Jorden har en næsten kugleformig Skik- kelse, giver et betydningsfuldt Vink om vor Klodes Udviklings- historie. Vi mäa herefter antage, at Jordens samlede Materie engang først liar befundet sig i en flydende Tilstand. En slig